WebcamHelper - Nemmere adgang til webcam i ActionScript 3

Kategori: Tips og tricks | Kommentarer (0)
Gemt: 2009-11-17 10:46


I forbindelse med Hit the Bitch, som vi lancerede i sidste uge, var en af de ting der drillede mig, at få webcam-integrationen til at virke gnidningsløst.
Her tænker jeg ikke på selve motion-detection tingen, men den basale funktionalitet med at finde ud af om man har adgang til brugerens webcam og hvis ikke, så at spørge om den.

Og, hvad nu hvis brugeren har givet en adgang til webcammet, men senere fjerner muligheden igen, eller ikke giver tilladelsen fra start og efetrfølgende slår det til?

Der er en lang række if’er, som gjorde det enormt besværligt at bygge det smidigt ind i den kode som jeg havde i forvejen, så derfor blev resultatet en lille WebcamHelper-klasse.

Med denne klasse, så foregår adgang til webcammet på denne måde:

public function CamTest():void {
	webcamHelper = new WebcamHelper();
	webcamHelper.addEventListener(StatusEvent.STATUS, webcamAvailable);
	webcamHelper.getWebcam();
}

public function webcamAvailable(_e:StatusEvent):void {
	trace("isAvailable: " + webcamHelper.isAvailable);
	if (webcamHelper.isAvailable && myVideo == null) {
		myVideo = new Video(320, 240);
		myVideo.attachCamera(webcamHelper.camera);
		addChild(myVideo);
	}
}

Det der gør det lidt interessant er, at der kommer en StatusEvent fra klassen hver gang at adgangen til webcammet ændrer sig, hvilket gør det nemt at lave noget kode som tager højde for hvad der så skal ske (ikke en del af eksemplet).

Hvis du synes det lyder interessant, så kan klassen og eksemplet downloades her:
WebcamHelper.zip


Sony Ericsson: Join the song

Kategori: Cool | Kommentarer (0)
Gemt: 2008-04-8 10:30


De fleste har sikkert efterhånden set tv-reklamen for den nye Sony Ericsson W890i, den reklame hvor en række forskellige menneker synger nogle linier fra en Depeche Mode sangen “Enjoy the Silence”.

Her er en udenlandske version af den samme reklame, den danske er dog klippet noget strammere:

I sig selv synes jeg faktisk at det er en af de federe reklamefilm, da den er ekstremt enkel, rolig og stemningsfuld, og jeg kommer til at stoppe op stort set hver gang jeg ser den.

Men, hvad jeg ikke vidste var, at der rent faktisk gemmer sig et helt koncept bagved filmen.
Det går simpelthen ud på, at alle og enhver selv kan filme sig selv mens man synger nogle af linierne fra sangen, og efterfølgende mixe det sammen med en masse videostumper af andre brugere som har gjort det samme.

Det er lavet rimelig enkelt, med fuld fokus på funktionaliteten, og hænger rigtig godt sammen med reklamefilmen.

Noget som jo så også er imponerende og er værd at bemærke er antallet af klips som folk har optaget.
I skrivende stund er der 685 forskellige, hvilket jo absolut ikke er mange når der er tale om et site, som i et eller andet omfang, er markedsført i 8-10 lande.

Her et link til det fantastiske mix som jeg lavede derinde:
http://www.jointhesong.com/?cc=dk&lc=da&mix=1838883980

Her et par screenshots og nederst et link til selve sitet:

Forside
Sony Ericsson - Join the song

Mixer
Sony Ericsson - Join the song

Link
Join the song


Visuals til Se mor! fødselsdagsfest

Kategori: Egne projekter | Kommentarer (2)
Gemt: 2008-03-3 14:42


Der var lidt stille her på bloggen i sidste uge, og det skyldes simpelthen at vi i fredags d. 29. februar holdt en stor 1 års fødselsdagsfest for det firma som jeg er medstifter af, Se mor!.
Derfor gik det meste af min tid i sidste uge med de praktiske forberedelser til festen, samt ikke mindst, på at lave nogle sjove visuals der kunne vises på projektor.

Resultatet blev en lille applikation med både almindelige videoklip, såvel som lidt interaktivt webcamsjov.

Da det hele ikke giver sig selv, skulle kun betjenes af os, så kommer der her en lille forklaring, link følger til sidst.

Det overordnede
Vi ville gerne have en applikation som kunne køre hele aftenen, uden at vores almindelige skrivebord nogensinde blev synligt for gæsterne, så derfor valgte vi at lave en samlet applikation med det hele i, som vi kunne betjene via tastaturet, nærmere betegnet med tasterne 1-5 samt 0.

NB: Virker kun på de almindelige tal, ikke på det numeriske tastatur.

Tast 1

En lille stiliseret video hvor man ser en papirflyver blive foldet.

Tast 2

En række stills med farvekridt sat sammen til en video.

Tast 3

Igen række stills sat sammen til en video.

Tast 4

Viser indholdet fra et webcam 24 gange, men med et delay på 100 millisekunder mellem hvert billede.
Derudover ændrer trekanternes mønster sig også tilfældigt.

Tast 5

Papirflyvere som genereres automatisk og herefter flyver henover skærmen mens de trækker et røgslør efter sig.
Selvom man ikke lige kan se det, så gør denne applikation også brug af webcammet.

Hver gang en ny papirflyver genereres, så tager den et snapshot fra webcammet og beregner gennemsnitsfarven på det, og det er så denne farve som bruges til røgsløret.
Prøv selv at vifte med hænderne foran de webcam, eller at holde noget med en kraftigt farve hen foran det.

Tast 0
De fleste af disse visuals er ganske korte, og eftersom vi helst også skulle have tid til gæsterne, så kunne vi jo ikke bruge hele aftenen foran skærmen.
Derfor er 0 simpelthen en selvkørende random-funktion, hvor den med jævne mellemrum selv skifter mellem de forskellige visuals.

Effekt
Meget mod min forventning, så opførte Flash sig eksemplarisk hele aftenen, så vi havde faktisk ikke et eneste nedbrud på vores visuals, hvilket i sig selv var fedt.
Og, derudover viste det sig at være rigtig fedt at kunne skifte hurtigt mellem de forskellige scener med tastaturet, noget som vi blandt andet brugte til at ramme takten under koncerten med Turboweekend.

Link
Og her kommer linket så, men inden du klikker på det, så husk at det er en applikation som egentlig er lave til offline brug, og derfor er der ikke nogen loader, på trods af at den fylder 12 MB.
Når den kommer frem og beder om adgang til webcammet, så er den loadet, og herefter kan du trykke på 1-5 samt 0 for at se hvad den kan.

Se mor! party visuals

Invitationen
I øvrigt, så er invitationen også lavet i Flash, med brug af Turboweekends musik og lidt sjov med ComputeSpectrum:
Se mor! 1 års fødselsdagsfest


Snapshotter - Gem billede fra webcam som jpg

Kategori: Diverse | Kommentarer (0)
Gemt: 2006-07-31 10:39


En af de første ting en kollega og jeg diskuterede, da det blev muligt at manipulere Bitmaps i Flash 8, var et det ville være fedt med en mulighed for at gemme et enkeltstående billede fra et webcam.
Som altid, så er der andre der har haft samme tanke…og nu er den tilgængelig, inklusiv source code :-)

Læs resten af dette indlæg


Flash stregkodelæser via webcam

Kategori: Cool | Kommentarer (0)
Gemt: 2006-06-14 16:56


Gammel teknologi + ny teknologi + god ide = Flash stregkodelæser via webcam.

Læs resten af dette indlæg