omFlash er tilbage oven på et lumsk virusangreb

Kategori: Diverse | Kommentarer (1)
Gemt: 2009-08-28 9:21


Den opmærksomme læser vil have luret at omFlash ikke har været tilgængelig i en uge, eller at man er blevet mødt med en virus-advarsel når man er gået ind på den, men det er nu langt om længe væk igen.

Blev angrebet af en virus i sidste uge, der aflurede alle mine ftp-passwords og efterfølgende gik ind og modificerede siderne ved at smide små skjulte iframes på, som så efterfølgende skulle forsøge at inficere endnu flere.
I alt blev 12 af vores sites ramt og det tog en del tid at fjerne koden - og endnu længere tid at få Google og StopBadware.org til at fjerne advarslen.

Virussen er kommet ind via en sikkerhedsbrist i en ældre version af Adobe Reader (så kan jeg lære at springe updates over) og blev ikke fanget af min virusscanner (AVG), heller ikke da jeg efterfølgende kørte en fuld scan.

Det eneste der fangede den var Malwarebytes.

For en sikkerheds skyld vil jeg derfor anbefale alle at:
1. Opdatere Adobe Reader til nyeste version: Download her
2. Opdatere Flash Player til nyeste version: Download her
3. Installere Malwarebytes og køre en fuld scanning: Download her
4. Køre en fuldscanning med dit almindelige antivirusprogram

Og så vil jeg ellers krydse fingre for at det ikke er nogen af jer som er blevet ramt!