TV2 Radio er i luften!

Kategori: Egne projekter | Kommentarer (7)
Gemt: 2007-02-1 15:47


TV2 Radio - LogoDe fleste har nok lagt mærke til at TV2 Radio er gået i luften i dag, og da vi har produceret alt deres online markedsføringsmateriale, så har vi også ligget vandret de sidste par dage.

I alt har vi produceret mere end 15 annoncer fordelt på 8 formater til 5 forskellige medier, så det har været med at holde tungen lige i munden.

TV2 Radio - 120x600 ThumbUdover nogle forholdsvis klassiske streaming annoncer, så har vi blandt andet lavet en funktion hvor brugeren kan indtaste sit postnummer og få en radiofrekvens retur.

TV2 Radio har p.t. omkring 25 forskellige frekvenser, så det var et vigtigt kampangeparameter at få lært folk hvilken frekvens de skal stille radioen ind på i deres område.

Og tallene fra den første halve dag af kampagnen er rigtigt positive, der er virkelig mange brugere der har benyttet sig af muligheden for at få styr på frekvenserne.

Den rigtige version er naturligvis i Flash, men den må jeg ikke vise her. Hele februar skulle den dog være at finde rundt omkring på Jubii.dk.

I forbindelse med lanceringen her i dag 1. februar skulle der slåes lidt ekstra på tromme, så her kører der også et ejerskab på forsiden af Jubii:
TV2 Radio - Takeover thumb

Udover frekvensfinderen har man i venstreside mulighed for at scrolle igennem dagens program ved at holde musen over banneret.

Igen er det kun den statiske version i kan se her, resten skal opleves live.

Håber på at jeg senere får lejlighed til at lægge Flash-versionerne op, samt afsløre lidt af tallene for kampagnen, for de ser rigtigt gode ud!