Da Adobe kom til byen vol. 2 - Flash, Flex, Air og en overraskelse (not!)

Kategori: Diverse | Kommentarer (0)
Gemt: 2008-01-29 13:46


Eftermiddagens seminar handlede primært om Air, og om hvordan man laver applikationer med udgangspunkt i både Flash og Flex.

Air er, super kort forklaret, en ny runtime fra Adobe, som gør det muligt at udvikle desktop applikationer i Flash, Flex, Html, Javascript - you name, alle de ting du normalt bruger til at lave hjemmesider kan bruges til at lave rigtige desktop applikationer, naturligvis med adgang til drag-n-drop, filsystemet, lokal sql-database m.m.

Den første og vigtigste pointe for hele eftermiddagen er: Det er nemt, hold da op hvor er det nemt!

Det er egentlig ikke fordi at Mike Downey viste noget som jeg ikke allerede havde læst om, men at se det live, hvordan man med tilføjelse af blot en smule kode kan lave applikationer, det virker bare rigtigt overbevisende.

De eksempler han kodede live var dels en kort demonstration af hvordan man kan manipulere med selve vinduet - skinne det, ændre funktionalitet eller bestemme om der i det hele taget skal være et.
Det andet eksempel var en ultra-simpel browser lavet i Flex. Air har et indbygget html-felt, der kan peges på en hvilken som helst URL som derefter renderes som i enhver anden browser.

Du kan finde nogle små, simple testapplikationer med fuld source kode her:
Adobe AIR - Sample applications

Vil du hellere se nogle rigtige applikationer lavet af rigtige virksomheder, så findes de her:
Adobe AIR - Showcase

Hvis du brænder for at komme igang med at udvikle AIR applikationer via Flash, så er der en introduktion fra Adobe til det her:
Developing AIR Applications with Adobe Flash CS3

Hvis du kaster dig over noget af det, så vær dog opmærksom på at Air netop er kommet i en beta 3, hvor enkelte objekter nu hedder noget andet, og derfor kan ældre eksempler på nettet godt være lidt misvisende og fejlbehæftede.

Udover selve koden gennemgik han også en række andre features, eksempelvis tilknytning af ikoner og tilknytning af digital signatur, så brugere der forsøger at installere applikationen kan se at firmaet bag er reelt nok.

En overraskelse (not!)
I starten af dagen og flere gange i løbet af seminaret blev det nævnt, at Mike ville slutte af med at vise et eksklusivt sneak-peak af et helt nyt program.

Pusten gik dog allerede lidt af ballonen da man med det samme kunne se et ikon på hans desktop med en titel i stil med “Thermo demo”, og et eller andet sted synes jeg også at det er temmelig frækt at kalde det for et eksklusivt sneak peak, når det de viste var stort set identisk med det der blev vist til Adobe MAX for 4 måneder siden og som jeg dengang lave et andet indlæg om:
Thermo - fra Photoshop til Flex RIA på ingen tid

Anyway, Thermo er stadigvæk et rigtigt spændende nyt tiltag, og der var ingen tvivl om at rigtigt mange deltagere til seminaret ikke havde hørt om det tidligere.

Alt i alt synes jeg at Mike Downey var lidt uinteressant at høre på, måske især i kraft af den høje underholdningsværdi i løbet af formiddagen, men det ændrer ikke ved at det så absolut var tiden værd at kigge forbi.


Thermo - fra Photoshop til Flex RIA på ingen tid

Kategori: Nyheder | Kommentarer (0)
Gemt: 2007-10-8 16:44


I forbindelse med den nyligt overståede MAX konference fremviste Adobe et nyt stykke software kaldet Thermo.
Det som Thermo bruges til er, at en designer kan importere en Photoshop fil og ved hjælp af en masse simple components stort set selv transmogriffe det om til en Flex applikation.

Generelt er jeg ikke meget for kodegeneratorer, synes ofte at de laver dårlige resultater, men når det så er sagt, så er det givetvis et kæmpe skridt frem for mange designere, som ikke lige selv har de store Flex skills.
Og, måske vigtigst af alt, så er dwet en utrolig hurtig måde at få lavet nogle funktionelle testmockups, som så kan afprøves og efterfølgende finpudses.

Video: Thermo Sneak Peek at Adobe MAX Day 2 Keynote


Tags: , , ,