Bag om kampagnen for Diesel Intimate: The Heidies

Kategori: Cool | Kommentarer (0)
Gemt: 2007-03-7 14:04


Diesel - The HeidiesDiesel lancerede for et par måneder siden en kampagnen under titlen “The Heidies - A hostile takeover in underwear” som gik ud på at to piger havde kidnappet en sælger fra Diesel og samt hele den nye undertøjskollektion Intimate.
Hvis ikke Diesel opfyldte deres krav ville de ødelægge undertøjet!

Måden det løb af stablen på var via et live webcast, hvor man i 5 dage kunne følge pigerne i det hotelværelse som de havde spærret sig inde i. Der blev streamet udelukkende via Flash og brugerne havde blandt andet mulighed for selv at skifte kameravinkel undervejs.

Alt i alt en meget sjov event, og der er jo i hvert fald ingen tvivl om at der nok skal være nogen der finder det interessant at se to kønne piger løbe rundt i stort set ingenting og lave sjove ting og sager.

Det for mig mest interessante ved eventen var dog det med at det hele blev streamet i Flash, og grunden til at jeg skriver om det nu, er at jeg faldt over et interview med en talsmand fra Diesel som giver et lille behind-the-scenes indblik i kampagnen:
The Making of Heidies: 5 Days of Live Webcasting

Til selve sitet:
Diesel Intimate - A hostile takeover in underwear

NB: Det er ikke længere muligt at skifte mellem forskellige kameravinkler.


Wowza Media Server - Endelig lidt konkurrence til Flash Media Server!

Kategori: Nyheder | Kommentarer (11)
Gemt: 2007-02-20 16:25


Adobes Flash Media Server serie har efterhånden været på markedet i flere år, og er som det eneste produkt (mig bekendt) også den ukronede konge når det drejer sig om at streame og optage video via Flash.

Monopoler er aldrig gode, og derfor er det med stor fornøjelse at jeg har set at Wowza Media Systems i dag har præsenteret deres Wowza Media Server.
Jeg har endnu ikke selv leget med den, men flere ting taler til deres fordel.

For det første har den allerede været igennem en længere betaperiode hvor der dels er blevet rettet mange fejl, men også tilføjet mange features.
For det andet så er den lavet af nogle tidligere Adobe medarbejdere, som så et potentiale i at lave et produkt der var bedre ens Flash Media Server, hvilket gør at man må formode at de kan deres kram.
Som det tredje, så er den prissat særdeles konkurrencedygtigt!

Prisen alene gør at man som anstændig udvikler er nød til at eksperimentere med Wowza Media Server, for det er ikke småpenge der kan spares.
Den største version af Wowza Media Server, som understøtter ubegrænset båndbredde og ubegrænset antal samtidige brugere, koster 5.000$. Til sammenligning koster Flash Media Server 4.500$, men her er der så en række begrænsninger, nemlig enten maksimum 150 samtidige brugere og ubegrænset båndbredde eller 2500 samtidige brugere og maksimum 25mbits.

Flash Media Server licenser kan så stables, sådan så man ved at købe flere licenser til samme server kan øge loftet, og vil video vil jeg snildt mene at man skal bruge 4 licenser for at ramme hardware-loftet for en server, altså det stadie hvor det ikke er softwarens licens der begrænser noget, men derimod serverens ydeevne. Med andre ord, så vil Wowza Media Server i krævende scenarier være op til 75% billigere end Flash Media Server.

Men, som om det ikke er nok, så har Wowza Media Server flere mindre licenser. Den mindste version, Pro10, understøtter 10 samtidige brugere og er helt og aldeles gratis! Der findes også en Developer version af Flash Media Server med omtrent samme begrænsning, men den må man ifølge licensaftalen kun bruge til intern udvikling, og det er en væsentligt forskel.

En god pris alene gør jo langtfra et produkt godt, og jeg har som sagt ikke selv leget med Wowza Media Server endnu, men på overfladen ser den i hvert fald ud til at være et godt produkt, de største ulemper som jeg har fundet er:

  • Hvis man ønsker at udvikle på den server-side foregår det i Java, modsat Flash Media Server hvor det er i ActionScript, hvilket gør at man som udvikler skal mestre to forskellige programmeringssprog for at udvikle til den.
  • Den understøtter ikke clustering i version 1, og det er altså dermed ikke muligt at dele et livestream med flere brugere end en enkelt server kan håndtere af gangen.

Nå, der er vidst ikke andet for, end at jeg må se at få fundet et projekt hvor den kan bruges.

Yderligere information:
Wowza Media Systems
Flash Media Server


Streaming video - hvilke muligheder er der?

Kategori: Diverse | Kommentarer (0)
Gemt: 2006-03-30 12:04


Ja, som Flash udvikler er der jo nok ikke den store tvivl om at mit umiddelbare valg ville falde på 2 hvis jeg skulle hen og lave en større video løsning, blandt andet fordi jeg har været ganske tilfreds med forgængeren 1.5, som jeg har arbejdet en del med.

Læs resten af dette indlæg