Videointerview med mere information om de nye muligheder i Flash Player 10

Kategori: Diverse | Kommentarer (3)
Gemt: 2008-07-15 14:06


Lee Brimelow har netop lavet et interview med Justin Everett-Church, der er senior produkt manager for Flash Player, og i interviewet svarer han på en række spørgsmål om de nye features i Flash Player 10 samt et par andre ting.

De emner de kommer ind på er:
- Delvis keyboard-adgang i fullscreen (inklusiv en forklaring på hvorfor man ikke har adgang til dem allesammen)
- unloadAndStop()
- Hardwareacceleration
- Drawing API
- Tekst der læses fra højre mod venstre
- Den nye SEO annoncering, hvad bliver indekseret og hvad gør ikke

Alt i alt et interview som er værd at se:

Fundet via The Flash Blog


SEO og Flash: Nu sker der endelig noget!

Kategori: Nyheder | Kommentarer (2)
Gemt: 2008-07-1 9:35


Et af de største ankerpunkter mod at bruge Flash har længe været, at det er temmelig besværligt at lave ordentligt SEO, men forhåbentlig ikke ret meget længere.

Adobe har netop offentliggjort at de har lavet en speciel version af Flash Player, der gør det nemmere for søgemaskinerne at crawle indhold i Flash, og det må siges at være store nyheder!
Men, pas på med at blive revet med og love guld og grønne skove til dine kunder, for der er i øjeblikket kun tale om et skridt på vejen.

Adobe skriver godt nok et par steder, at udviklere ikke behøver at gøre noget som helst, men det er en sandhed med modifikationer, i hvert fald indtil videre.

Det Adobe i først omgang har gjort er at gøre det nemmere at crawle indholdet, men herefter er det helt op til Google og de andre at afgøre hvad de vil gøre med de crawlede data.
Eksempelvis har Google bekendtgjort, at indhold der loades ind i Flash, og altså ikke er en del af den compilede fil, i første omgang betragtes som seperate sider, fremfor en del af det hovedsite som det måtte blive loadet ind i.

Og, derudover er der stadig problematikken med deeplinking, for hvad er det værd at de kan indeksere indhold, hvis de ikke kan sende brugeren hen til det indhold?

Så, alt i alt er der stadig en del ubesvarede spørgsmål, men det er et vigtigt skridt på vejen.

Officiel pressemeddelelse:
Adobe Advances Rich Media Search on the Web

En FAQ fra Adobe om emnet:
SWF searchability FAQ

Og Googles forklaring af hvad der sker i første omgang:
Improved Flash indexing


Tags: ,

Tutorial: Komplet site med dynamisk indhold og SwfAddress - del 1

Kategori: Tips og tricks | Kommentarer (0)
Gemt: 2008-05-29 12:29


Som jeg skrev i forbindelse med lanceringen af den sidste version af Se mor! - Digital konceptudvikling og design, så ville jeg benytte erfaringerne med SwfAddress derfra til at lave en lille tutorial, og i dag kommer så første del af den.

Mål
Målet med tutorialen er at lave et komplet og dynamisk microsite, der kan konfigureres via xml og loader alt indhold ind særskilt.
Og, som det måske mest interessante, så integreres det med SwfObject og SwfAddress, sådan så man kan bookmarke og linke til sektioner på sitet.

SwfAddress != SEO
Som noget af det første vil jeg gerne starte med at slå en tyk streg igennem en stor misforståelse som jeg ser flere steder:
SwfAddress har i sig selv intet med SEO (Search Engine Optimisation) at gøre.

SwfAddress gør det muligt forholdsvis enkelt, at lave et site i Flash, hvor man kan linke til og bookmarke bestemte sider og sektioner, med alle de fordele som det nu engang giver.

SwfAddress gør IKKE et Flash-site mere søgevenligt, da Google og andre søgemaskiner stadig ikke kan indeksere dynamiske Flash-sites, og derfor har det altså ingen effekt på det.

Ønsker man er SEO-optimere sit Flash-site, så er det oplagt at bruge SwfAddress som en del af sådan en løsning, men derudover kræver det også en del ændringer server-side.

Bare så vi lige har det på plads :-)

Flow
Det adskiller sig i bund og grund ikke ret meget at lave et site med SwfAddress og et uden, men der kommer en lille ændring i flowet, som jeg har forsøgt at skitsere her:

SwfAddress - Flow

Med andre ord så er det der sker, at der er en speciel event i SwfAddress som bliver aktiveret når url’en ændrer sig, her modtager man så den nye url som en streng, og så kan man ellers begynde og parse den og finde ud af hvad det var som der blev klikket på.

Så, det var introduktionen til det hele, i næste del tager vi hul på koden.


Fede videotutorials!

Kategori: Tips og tricks | Kommentarer (0)
Gemt: 2006-03-31 10:55


Min kollega Asger gjorde mig netop opmærksom på et site der indeholder en masse rigtigt gode videotutorials:
gotoAndLearn

Læs resten af dette indlæg


Tags:

Ønsker for fremtiden: Bedre Flash SEO og bookmarking

Kategori: Diverse | Kommentarer (0)
Gemt: 2006-03-30 11:56


Jeg kom til at tænke på, at da Flash 8 kom, så var der ekstremt meget fokus på de mange nye muligheder for bitmap caching, alpha video m.m.
Muligheder som jeg alle synes er ekstremt fede, men noget som slet ikke er blevet adresseret i større grad, er det stadigt stigende behov for “søgevenlig Flash”.

Læs resten af dette indlæg


Tags: , , ,