P2P i Flash

Kategori: Diverse | Kommentarer (0)
Gemt: 2009-02-5 14:18


Et af de nye spændende tiltag i Flash er RTMFP, som gør det muligt at lave peer-to-peer kommunikation direkte gennem Flash Player.

Og hvad kan det så bruges til? Et rigtig godt eksempel er en en-til-en videochat.
Som det er i dag, så vil al trafikken, som jo er høj når der er tale om både lyd og video, skulle gå gennem Adobe Media Server, hvilket giver et rigtig højt forbrug af båndbredde på serveren samt skaber en naturlig flaskehals - det er begrænset hvor mange brugere en server kan håndtere.

Med den nye protokol, så bruges serveren kun til at skabe forbindelse mellem de to personer som ønsker at se hinanden, altså et meget lille server-kald, men når først forbindelse er skabt, så sendes al den tunge trafik direkte mellem de to brugere, og dermed helt udenom serveren.

Herunder en præsentation som Matthew Kaufmann gav i december:

Man må sige at det åbner for nogle helt nye muligheder!

Fundet via FlashComGuru


Tags: , ,

Flash Player 10 - Det bliver vildere og vildere

Kategori: Diverse | Kommentarer (0)
Gemt: 2008-05-23 12:53


Siden sidste uge er der kommer endnu mere frem om hvad Flash Player 10 kommer til at indeholde og der er blevet spekuleret lidt i, hvad de nye ting giver mulighed for.

Af ting der er ekstra værd at bemærke er blandt andet at File Reference bliver udvidet, sådan så det nu bliver muligt at indlæse skrive og læse lokale filer, hvilket virkelig har været en efterspurgt feature, da man jo så for eksempel kan vise brugeren en thumbnail af det 10MB billede han skal til at uploade inden der trykkes på send.

En anden ny feature er RTMFP (Real Time Media Flow Protocol), som jeg absolut ikke selv aner hvad kan bruges til, men Stefan Richter fra FlashComGuru spekulerer i at den kan bruges til peer-to-peer, og han plejer at have styr på tingene.

En komplet liste med de nye features findes her:
Features and Enhancements

I øvrigt så er det nu også demonstreret hvordan man kan komme til at lege med de nye features, hvis du slet ikke kan vente, så se denne videotutorial:
Flash Player 10 Beta: Getting Started

Og, den fulde dokumentation til de nye API’er kan hentes herfra:
Flash Player 10 documentationr