Nu kan du roligt bruge Flash Player 10

Kategori: Diverse | Kommentarer (0)
Gemt: 2010-01-20 15:30


Så er det officielt - du kan nu tillade dig at bruge Flash Player 10 hvor som helst, til hvad som helst!

Adobes egne tal for Flash Player 10 penetration siger nu 95,6% for Europa.

Men, Europa er trods alt en stor størrelse, så hvordan ser det egentlig ud i Danmark?

På de sites jeg selv måler på, findes der ikke et eneste hvor den er under 95%. Deruover har jeg indhentet lidt tal fra andre kilder, blandt andet Gemius, som står bag de officielle FDIM toplister. Deres tal siger minimum 92%, og det samme gør de tal jeg har fået fra et specifikt og særdeles stort dansk website.

Med maksimum 8%, der ikke har Flash Player 10, samt en særdeles smertefri opgradering fra 9 til 10, så er der nu ingen grund til ikke at bruge Flash Player 10.

På baggrund af alle disse tal, så har vi da også i sidste uge sendt vores første Flash Player 10 banner i omløb (mere om det i et senere indlæg), og det er forløbet ganske smertefrit.

Husk i øvrigt, som altid - hvis du ikke bruger nogen af de nye funktioner i Flash Player 10, eksempelvis den nemme adgang til 3D, så bliv endelig ved med at publishe til Flash Player 9.

Hvis du gerne vil se de tilsvarende tal for dine egne sites, så kan de findes her i Google Analytics:
Besøgende -> Browser-funktioner -> Flash-versioner


Flash Player 9 penetration: 83,5% i Europa!

Kategori: Nyheder | Kommentarer (0)
Gemt: 2007-04-24 9:37


Så er den nyeste udgave af de officielle tal fra Adobe vedrørende penetrationen af Flash Player på gaden, og Flash Player 9 er i Europa allerede oppe på hele 83,5%!

Personligt må jeg sige at jeg er forbløffet over hvor hurtigt det er gået, men det gør jo bare tallene endnu bedre.
Samtidig betyder det at man, for første gang i Flash’s historie, kan begynde at udvikle sites til den nye Flash Player version i samme øjeblik man sidder med det nye Flash program i hænderne, hvilket også er helt fantastisk.

Tabellen med tallene for hele verden og tidligere versioner findes her:
Adobe Flash Player Version Penetration


Flash Player 8 penetration: 55,1%!

Kategori: Nyheder | Kommentarer (0)
Gemt: 2006-03-31 9:30


Så er der kommet tal for penetrationen af 8, og tallet for Europa er ikke mindre end 55,1%!

Det må siges at være ganske imponerende eftersom playeren jo ikke har været på markedet længere end 3-4 måneder, og gør at man allerede nu så småt godt kan begynde at planlægge at bruge den i bye projekter, dejligt :-)

Macromedia Flash Player Version Penetration