ActionScript 3 - Hvor blev attachMovie af?

Kategori: Tips og tricks | Kommentarer (10)
Gemt: 2007-10-23 20:08


Er i øjeblikket igang med mit første rene AS3 projekt, og derfor dukker der jævnligt småproblemer op, da der er lavet særdeles meget om i forhold til ActionScript 2.

Hertil aften havde jeg lavet et movieclip i mit library som jeg ville tilføje til min stage, i AS2 gøres det således:

this.attachMovie("libraryNavn", "navnPaaStage", this.getNextHighestDepth());

Men, jeg kunne simpelthen ikke lure hvordan man gjorde det samme i AS3 - nu har jeg dog fundet ud af det, og det er som så meget andet, når først man ved det, så er det særdeles ligetil.

Hvor man i AS2 gav sit objekt i librariet et identifier navn, så skal man nu give det et klassenavn, samt vælge hvilken baseclass det skal nedarve fra, i mit tilfælde et MovieClip.

Lad os sige at jeg har givet det klassenavnet Question, når det så herefter skal tilføjes til stagen gøres det som følger:

var mit_mc:Question = new Question();
addChild(mit_mc);

Det er skisme simpelt og logisk - når først man lige ved det ;-)