M!s forsidejagt 2007

Kategori: Egne projekter | Kommentarer (0)
Gemt: 2007-03-19 19:31


Forsidejagt 2007 - LogoNogle opgaver er sjovere end andre, og det galleri- og afstemningsmodul som jeg har arbejdet på den sidste uges tid til M!s forsidejagt har da så absolut været en af de mere motiverende af slagsen ;-)

Kort fortalt er det et galleri som først viser en oversigt hvor man kan se alle 100 piger, og ved klik på en bestemt pige får man hende at se i stor, inklusiv yderligere information om hvor hun kommer fra, hvor gammel hun er m.m. samt mulighed for at stemme.

Der har været en temmelig stram deadline på projektet, som ovenikøbet blev rykket yderligere et par dage frem kort før launch, så der er et par detaljer jeg gerne ville have haft tid til at gøre endnu bedre, men sådan er det jo nok med langt de fleste projekter.

Lad mig fremhæve et par enkelte ting som jeg er ekstra glad for:

Fra lille til stor
I et galleri som dette kunne man rent teknisk godt vælge med det samme at loade de store billeder ind, og så bare skalere dem ned til oversigten, men da der i dette tilfælde er tale om 100 billeder i god kvalitet ville det betyde at brugeren skulle loade over 8MB med det samme, og selv i disse højhastighedstider er det ikke hensigtsmæssigt.

Derfor er alle de små billeder skaleret med et batch job i Photoshop, som gør at der “kun” skal loades knapt 800 kb for at se oversigten.

Det giver dog så det problem, at der ikke umiddelbart er noget stort billede at vise når brugeren klikker på billedet, og skal man 100 billeder igennem, så er det ikke fedt gang på gang på gang at se en tilfældig loading-grafik som man skal sidde og vente på.
I stedet gør vi det, at det lille billede skaleres op til den store størrelse og bliver gjort utydeligt, så man ikke kan se pixelleringen, ved hjælp af blur-filteret i Flash 8.

Når det store billede så er blevet loadet, så fades det ind over det andet, hvilket ender med at give en smooth overgang fra billede til billede.

Afstemningslogik
Når man finder en pige som man synes fortjener at vinde kan man stemme på hende, men som om det ikke er nok, så er afstemningslogikken så kompliceret at man hver dag kan stemme på op til 3 forskellige piger.

Det kan man sagtens forklare sig ud af gennem en masse indledende tekst, men ting som brugerne selv kan afkode intuitivt når de bruger produktet er altid at foretrække.

Derfor har vi forsøgt at gøre det så simpelt som muligt, ved at en bruger uden forklaring bare går igang med at stemme.
Når den første stemme er afgivet gøres brugeren i stedet opmærksom på at han har to stemmer tilbage den dag, herefter en og nul, og når brugeren har afgivet alle stemmer, ændrer “Stem nu” knappen sig til at der står: “Du har desværre ikke flere stemmer tilbage i dag, kom igen i morgen”.

Det er absolut ikke rocket-science, men det er den slags små detaljer som jeg synes er med til at gøre brugeroplevelsen endnu bedre.

Screenshots
Klik for at se en større udgave:
Forsidejagt 2007 - Oversigt (thumb)Forsidejagt 2007 - Enkelt billede (thumb)

Prøv det selv
På nedenstående artikel om forsidejagten er der mulighed for at se det i aktion live:
M!s Forsidejagt 2007 er nu begyndt


Lidt lækre Flash komponenter

Kategori: Diverse | Kommentarer (0)
Gemt: 2006-06-13 11:30


Nogen gange kan det simpelthen ikke betale sig at gøre tingene selv, og det gælder især ofte når man snakker om udvikling af standardmoduler til Flash.

Læs resten af dette indlæg