Wonderwall - Et online celebrity magasin i Flash

Kategori: Diverse | Kommentarer (0)
Gemt: 2009-03-2 15:32


Wonderwall

Cover.dk blev for nyligt lanceret i en ny udgave i Flash, hvilket jeg kritiserede på Dansk Dynamit, da jeg ikke rigtig kan få øje på grunden til hvorfor man har valgt at bruge Flash - i hvert fald ikke på det nuværende stadie.

Men, for lige at slå fast, at jeg stadig er meget glad for Flash og de muligheder som det giver, så syntes jeg også det var på plads med et link til et online magasin som rent faktisk benytter sig af mulighederne, nemlig Wonderwall.

Ikke fordi det er et perfekt site, der er absolut både argumenter for og imod, men de har i hvert fald forsøgt at gøre noget nyt og forsøge at bryde rammerne for, hvad det vil sige at være et online magasin på nettet.

Derudover, så er det meget rart at se, at Microsoft ikke er bange for at lave nye løsninger i Flash, på trods af at det ville være meget naturligt at bruge et site som Wonderwall, som en mulighed for at pushe Silverlight endnu mere.


Silverlight - har Microsoft set lyset, vinder de kun sølv eller udgår de helt af løbet?

Kategori: Diverse | Kommentarer (6)
Gemt: 2007-05-3 13:11


SilverlightMicrosoft annoncerede for et par dage siden Silverlight, det endelige navn for WPF/E, som kort fortalt gør det muligt at udvikle interaktive oplevelser til browseren ved hjælp af .Net.
Eller, sagt på en anden måde, så er det Microsofts svar på Flash Player, og mange blogposts rundt omkring har også stillet det op som en episk kamp mellem Silverlight og Flash, men den direkte duellering er jeg ikke helt enig i.

Umiddelbart er Silverlight for mig meget mere et angreb på Flex og Apollo, end det er på Flash, i hvert fald i den nuværende version.

Grunden til det er, at Silverlight er skræddersyet til at gøre det nemt for eksisterende .Net-udviklere at lave avancerede, netbaserede RIAs, hvilket på Adobe fronten er det som Flex bruges til.
Derudover gør Silverlight det også muligt at udvikle webbaserede applikationer i det samme udviklingsmiljø som man laver “rigtig” software i, hvilket igrn svarer til det som Apollo kan, bare den anden vej rundt. (Apollo gør det nemt at lave software i det samme udviklingsmiljø som man laver websites.)

Men hvorfor synes jeg så ikke at Silverlight er et angreb på Flash?
Simpelthen fordi at Silverlight i den nuværende version slet ikke er målrettet designere, og det er designere som skaber de sammenhængende, interaktive oplevelser som Flash er så godt til.

Det er der flere grunde til, og en af de væsentligste er det software man har til rådighed.
Udover at man kan lave Silverlight-applikationer ved hjælp af ren kode (XAML) i eksempelvis Visual Studio, så er der også lanceret software til at designe applikationerne i, henholdsvis Expression Blend og Expression Design.

Expression Design screenshotExpression Design er værktøjet til at tegne og designe i, skal man sammenligne det med andre programmer så vil det være Illustrator eller Fireworks.

Mere om Design:
Expression Design

Expression Blend 2 screenshotExpression Blend er, som navnet antyder, programmet hvor man sætter design og kode sammen, laver animation m.m.

Mere om Blend:
Expression Blend

Og du kan finde en masse videotutorials om dem, og de andre programmer i Expression suiten, her:
Knowledge center

Jeg vil ikke lave en dybdeborende analyse af programmerne, men jeg har installeret og leget lidt med begge to.

Indtrykket af dem er lidt rodet, og jeg synes så absolut godt man kan fornemme at programmerne ikke er så gennemarbejdede som Flash (er jo trods alt første version), men vigtigst af alt, så gør de det absolut ikke nemt at migrere fra Flash og til Silverlight, da stort set alt gøres på en anden måde.

Som et eksempel kan nævnes tidslinien i Blend, der ikke længere består af frames, men rent faktisk er en tidslinie med minutter og sekunder, hvilket er et kæmpe skift for folk der eksempelvis laver figuranimation, og en basal funktion som muligheden for at tilføje easing til en animation kunne jeg ikke umiddelbart finde.

Muligheder for at importere formater fra andre programmer, eksempelvis eps- og pdf-filer glimrer også ved deres fravær. Man kan ganske vidst importere psd-filer, men disse omdannes bare til et fladt lag, så det er ikke meget bevendt. Netop workflowet mellem de forskellige designværktøjer er en af de helt store svagheder, for da Design er så simpelt et værktøj som det er, så kan man ikke nøjes med det, men er nød til også at bruge eksempelvis Photoshop. Det helt smidige workflow er jo selvfølgelig også først kommet til Flash i den nyeste CS3 version, men derfor er det klart noget man vil savne og blive frustreret over alligevel.

Derudover skal jeg ærligt indrømme at jeg syntes at det sorte/grå look er enormt mørkt og deprimerende, men det er jo meget et spørgsmål om smag og behag.

Nå ja, softwaren kommer udelukkende til Windows, så designere der har Mac som platform, og dem er der nogle stykker af, får slet ikke lov at lege med.

Men er det så helt skidt?
Nej, absolut ikke, Silverlight indeholder skam et par ting som Flash ikke har.

Fra start af er det i stand til at arbejde med ægte 3D objekter, som man kan importere og rotere direkte i Blend.
Papervision3D er ganske vidst på vej til Flash, men jeg tvivler på at det bliver nær så smidigt at arbejde med, og heller ikke nær så komplet, da det jo er en nødløsning fordi at muligheden netop ikke er indbygget i Flash Player.

Den indbyggede Ressource-manager virker også umiddelbart til at være meget bedre og mere gennemtænkt end den der findes i Flash og de øvrige Adobe programmer.
Det vil gøre det meget nemmere at arbejde mange på samme projekt, og at få kode fra udvikleren leveret smidigt videre til designeren, eller omvendt.

Et andet sted hvor Silverlight har en klar fordel er video. Ikke fordi det i sig selv er bedre til at vise video, men fordi det kan vise video i det almindelige Windows Media Player format wmv.
Umiddelbart har wmv ingen kvalitetsfordel i forhold til flv, men Microsofts platform til at distribuere video til mange brugere samtidig, herunder især livestreams, er væsentligt mere udbygget en Adobes tilsvarende, og rigtig mange tv-stationer har i forvejen video liggende i det format, hvilket gør det til en no-brainer at bruge Silverlight.

Summa summarum
Som jeg skrev i toppen, så tror jeg godt at Silverlight kan bide skeer med Flex og Apollo, men for mig er det ikke et reelt alternativ til Flash i den nuværende version, men man kan jo aldrig vide hvad der sker senere.

Note
Et af de punkter hvor Microsoft til stadighed halter er deres corporate website. For at installere Expression Design skulle jeg først logge ind med Windows Live ID, registrere mig med navn og adresse, klikke på et link i en e-mail (som i øvrigt blev markeret som spam) og først derefter kunne jeg downloade det. Det synes jeg helt ærligt er temmelig tåbeligt, Microsoft burde da være så begejstrede for at man som potentiel kunde har lyst til at prøve deres software, at de gjorde det så nemt som muligt at få den installeret.

I øvrigt, så har jeg med vilje ikke linket til andre blogindlæg eller artikler om Silverlight. Det skyldes at langt de fleste af dem enten er meget pro Microsoft eller pro Adobe, så hvis jeg skulle linke til dem skulle jeg også bruge en masse tid på at notere hvilke ting i de artikler jeg var enig eller uenig i, og hvilke ting der var decideret usande, for dem er der desværre også en del af på begge fronter.

Update 7/5
Fandt lige en god post af Grant Skinner om Silverlight der var et link værd:
A Flash of Silverlight? My analysis


Heartsteeling - Et fantastisk dansk tegneværktøj

Kategori: Cool | Kommentarer (0)
Gemt: 2007-04-17 15:33


Der findes løsninger hvor Flash er brugt godt, og der findes løsninger hvor Flash er brugt noget nær perfekt, Heartsteelings tegneværktøj høre til i den sidste kategori!

Heartsteeling er et firma der har specialiseret sig i at lave skræddersyede bordplader i rustfrit stål.
At lave bordplader lyder jo umiddelbart som en simpel ting, men når der både skal tages højde for rummets størrelse, placering af og type af vask, hul til vandhaner, hul til kogeplader, runding på hjørner, bagkant og meget andet, så er det pludselig knapt så simpelt.

Faktisk er det så kompliceret, så det normalt vil kræve et personligt møde med en der virkelig har forstand på det, eller mange og lange telefonsamtaler, efterfulgt af skitser der sendes frem og tilbage.
Men ikke mere, for Heartsteeling har gjort det komplicerede ganske simpelt, de har nemlig udviklet et værktøj i Flash, hvor brugeren ledes igennem en række logiske valg som fører til at en skræddersyet bordplade bliver skabt.

Der er virkelig tale om en masse avanceret funktionalitet der er pakket rigtig brugervenligt ind, og alt i alt bare efterlader en med et indtryk af at de virkelig har forstand på det de laver.

Du kan selv prøve den her:
Heartsteeling - Hign-end living

Kan desværre ikke linke direkte til den, men hvis du går ind under Optegning –> Tegnemaskine så skulle den være der.


Hvornår og hvordan skal hvad animeres?

Kategori: Diverse | Kommentarer (0)
Gemt: 2006-08-15 10:48


Kryptisk måske, men i dag hvor diverse former for RIA’s bliver mere og mere avancerede, er det en konstant kamp at sikre at alle mulighederne ikke drukner i dårlig brugervenlighed.

Som hjælp til egne udviklere (og måske også andre?) har Yahoo samlet en række eksempler på, hvordan man kan forbedre brugeroplevelsen med relevant animation.

Læs resten af dette indlæg


Tags: , ,

Fredagsquiz: Kan du tillade at kalde dig selv en designer?

Kategori: Diverse | Kommentarer (0)
Gemt: 2006-06-30 13:24


Det er jo fredag, så derfor syntes jeg at et delvist underholdende og delvist seriøst element var på sin plads.
Og, det må man sige at denne quiz er.

Læs resten af dette indlæg


Er godt design dårligt, og dårligt design godt?

Kategori: Diverse | Kommentarer (0)
Gemt: 2006-06-27 15:26


Alle kender MySpace og Google, to af de mest succesfulde services på nettet, og stort set alle er enige om, at designet begge steder halter en del.
Udover de to, så findes der mange andre eksempler på “grimme” sites der har fået stor succes, men betyder det så, at dårligt design rent faktisk er godt?

Læs resten af dette indlæg