Visuals til Se mor! fødselsdagsfest

Kategori: Egne projekter | Kommentarer (2)
Gemt: 2008-03-3 14:42


Der var lidt stille her på bloggen i sidste uge, og det skyldes simpelthen at vi i fredags d. 29. februar holdt en stor 1 års fødselsdagsfest for det firma som jeg er medstifter af, Se mor!.
Derfor gik det meste af min tid i sidste uge med de praktiske forberedelser til festen, samt ikke mindst, på at lave nogle sjove visuals der kunne vises på projektor.

Resultatet blev en lille applikation med både almindelige videoklip, såvel som lidt interaktivt webcamsjov.

Da det hele ikke giver sig selv, skulle kun betjenes af os, så kommer der her en lille forklaring, link følger til sidst.

Det overordnede
Vi ville gerne have en applikation som kunne køre hele aftenen, uden at vores almindelige skrivebord nogensinde blev synligt for gæsterne, så derfor valgte vi at lave en samlet applikation med det hele i, som vi kunne betjene via tastaturet, nærmere betegnet med tasterne 1-5 samt 0.

NB: Virker kun på de almindelige tal, ikke på det numeriske tastatur.

Tast 1

En lille stiliseret video hvor man ser en papirflyver blive foldet.

Tast 2

En række stills med farvekridt sat sammen til en video.

Tast 3

Igen række stills sat sammen til en video.

Tast 4

Viser indholdet fra et webcam 24 gange, men med et delay på 100 millisekunder mellem hvert billede.
Derudover ændrer trekanternes mønster sig også tilfældigt.

Tast 5

Papirflyvere som genereres automatisk og herefter flyver henover skærmen mens de trækker et røgslør efter sig.
Selvom man ikke lige kan se det, så gør denne applikation også brug af webcammet.

Hver gang en ny papirflyver genereres, så tager den et snapshot fra webcammet og beregner gennemsnitsfarven på det, og det er så denne farve som bruges til røgsløret.
Prøv selv at vifte med hænderne foran de webcam, eller at holde noget med en kraftigt farve hen foran det.

Tast 0
De fleste af disse visuals er ganske korte, og eftersom vi helst også skulle have tid til gæsterne, så kunne vi jo ikke bruge hele aftenen foran skærmen.
Derfor er 0 simpelthen en selvkørende random-funktion, hvor den med jævne mellemrum selv skifter mellem de forskellige visuals.

Effekt
Meget mod min forventning, så opførte Flash sig eksemplarisk hele aftenen, så vi havde faktisk ikke et eneste nedbrud på vores visuals, hvilket i sig selv var fedt.
Og, derudover viste det sig at være rigtig fedt at kunne skifte hurtigt mellem de forskellige scener med tastaturet, noget som vi blandt andet brugte til at ramme takten under koncerten med Turboweekend.

Link
Og her kommer linket så, men inden du klikker på det, så husk at det er en applikation som egentlig er lave til offline brug, og derfor er der ikke nogen loader, på trods af at den fylder 12 MB.
Når den kommer frem og beder om adgang til webcammet, så er den loadet, og herefter kan du trykke på 1-5 samt 0 for at se hvad den kan.

Se mor! party visuals

Invitationen
I øvrigt, så er invitationen også lavet i Flash, med brug af Turboweekends musik og lidt sjov med ComputeSpectrum:
Se mor! 1 års fødselsdagsfest


Visualisation Explorer - Cool eksempel på computeSpectrum()

Kategori: Cool | Kommentarer (0)
Gemt: 2006-07-25 13:46


Disse dage nærmest vrimler det med forskellige former for leg med den nye computeSpectrum() metode i ActionScript 3, Visualisation Explorer er et af de bedre af dem.

Læs resten af dette indlæg