Brugerundersøgelser - Pas på hvad du gør!

Kategori: Diverse | Kommentarer (0)
Gemt: 2007-03-15 16:03


Brugerundersøgelser er ved at blive en mere og mere populær bestanddel af det arsenal som bruges til at optimere hjemmesider med, og det med god grund! Brugerundersøgelser kan, når de laves korrekt, bidrage med værdifuld viden om de brugere der besøger sitet.

Men, og der er et men! Der findes et utal af virksomheder som mener at de, fordi de er i stand til rent teknisk at lave en spørgeskemaundersøgelse, pludselig kan betegne sig selv som analyseinstitut og gennemføre komplette brugerundersøgelser. Teknikken er jo det svære, hvem som helst kan skrive nogle spørgsmål og lægge tallene sammen i fine kolonner når undersøgelsen er gennemført. Eller kan de? Mit klare svar er nej!

Da jeg har en fortid på et analyseinstitut og siger derfor altid “Ja tak!” når der dukker en popup op med et spørgeskema, og det er decideret skræmmende hvad man kan støde på, og det endda på websites som ellers i øvrigt er særdeles troværdige og professionelle.

Klassikeren: Hvad skal der til…
Et spørgsmål som er med i mange af undersøgelserne er et spørgsmål i stil med: “Hvad skal der til for at du vil bruge site X mere?”, og til spørgsmålet er der så for eksempel disse svarmuligheder:

  1. Bedre artikler og historier
  2. Mere aktuelt og opdateret indhold
  3. Bedre navigation og overblik
  4. Mere enkelt design
  5. Færre eller mindre forstyrrende reklamer

På overfladen måske nogle udmærkede svarmulighederne, men analyserer man dem lidt, så står det ikke så godt.

Lad os starte med svarmulighed 1: Bedre artikler og historier.
Umiddelbart kan brugeren godt tænke: “Indholdet på sitet er for dårligt” og så krydse denne mulighed af, men når man sidder og analyserer tallene bagefter, hvad kan man så bruge svaret til? Allerhøjst en indikation af hvordan tingene står til, men uden ledetråde til hvordan man kan gøre dem bedre.

Svarmulighed 2: Mere aktuelt og opdateret indhold
Bingo, god svarmulighed! Brugeren kan krydse af og dermed indikere at sitet opdateres for sjældent, og ejeren af sitet ved præcis hvordan han løser problemet (hvis der er mange brugere der giver udtryk for at det er et problem), nemlig ved at opdatere sitet tiere.

Svarmulighed 3: Bedre navigation og overblik
En fundamental forudsætning for at en bruger kan svare på et spørgsmål er, at vedkommende ved hvad der spørges om.
Ved en gennemsnitlig bruger hvad navigation er? Og, hvis han gør, ved han så hvornår han synes den er god eller dårlig?
Jeg tillader mig at tvivle.

Svarmulighed 4: Mere enkelt design
Her beder man brugeren om både at tilkendegive en utilfredshed med noget (designet) og samtidig komme med et løsningsforslag (mere enkelt), og det er ikke holdbart. Igen er der det med om brugeren ved hvad der spørges om: Hvad er design? Og hvorfra skulle brugeren kunne vide om enkelhed vil gøre designet bedre?

Svarmulighed 5: Færre eller mindre forstyrrende reklamer
Hvilken bruger ved sin fulde fornuft vil ikke svare ja til det? Færre reklamer gør da alle websites bedre!

Og det helt håbløse
Ovenstående svarmuligheder er sakset direkte fra en undersøgelse der kører rundt omkring i øjeblikket, og som afsluttes med følgende spørgsmål:
Hvilke digitale ændringer og tiltag skal der efter din mening til for at gøre dine arbejdsprocesser nemmere i hverdagen?

Hvilke svar regner man lige med at få på det? Måske noget i stil med: “I forbindelse med håndteringen af passwords på diverse websites mangler jeg en mulighed for at koble disse sammen med min digitale signatur, uagtet op det pågældende site understøtter digitale signaturer eller ej, det ville gøre min digitale hverdag nemmere.”

Nej vel?!

Hvad skal man gøre
Ja, det er jo det svære spørgsmål.
Hvis ikke man har beskæftiget sig lidt med spørgeskemaundersøgelser, så kan det jo være svært at gennemskue hvornår noget er godt og hvornår noget er skidt.

Den bedste indikation får man nok ved at spørge lidt til deres baggrund, hvad der gør dem i stand til at gennemføre sådan en undersøgelse. Og her tænker jeg ikke på cases, dem har alle i orden, men om de derimod for eksempel har arbejdet ved et af de store analyseinstitutter (ACNielsen AIM, Gallup, Wilstrup eller lign.), eller om de har en relevant uddannelse.

I sidste ende gives der ingen garantier, men gå dem på krogen og lad dig endelig ikke forblænde af et teknisk godt system eller en masse tidligere cases. Starter din bullshit-alarm, så er der sikkert noget om det!