Arkiv for kategorien 'Nyheder'

Flash Player 10 (Astro) Beta er i luften!

torsdag, 15. maj 2008

Så er Flash Player 10, kodenavn Astro, i luften som beta, og som tidligere omtalt, så er det ikke småting den byder på, blandt andet:
- Simpel 3D
- Custom filters
- Hardware accellereret grafik
- Avancerede tekstlayouts og bedre font-styring

Du kan se en række interviews med Justin Everett-Church, hvor han gennemgår de nye funktioner og viser små demoer, her:
Flash Player 10 demos and videos

Historien melder desværre ikke noget om hvornår den endelige version forventes klar, eller hvornår der kommer en opdatering til Flash, sådan så man selv kan begynde at publisere til Flash Player 10, men der kommer selvfølgelig et nyt indlæg når det sker.

Mere information om Flash Player 10 på Labs:
Flash Player 10

SwfObject 2.0 er på gaden!

mandag, 17. marts 2008

Så skete det endelig, version 2.0 af vores allesammens favoritmetode til at embedde Flash-indhold er på gaden!

Projektet gik en overgang under navnet Swffix, da det skulle tage det bedste fra SwfObject 1.5 og UFO, men endte i sidste ende med at hedde SwfObject 2.0.
Hvis man kigger på den nye syntax, så kan man sagtens se hvorfor, for den minder utrolig meget om den gamle, men alligevel med lidt små justeringer.

Inden for kort tid skal jeg nok lave en lille artikel som viser hvordan man bruger SwfObject 2.0, men i første omgang ville jeg bare lige sprede den gode nyhed om den rent faktisk er på banen.

Du finder den her:
SwfObject på Google Code

Adobe AIR 1.0 officielt i luften!

mandag, 25. februar 2008

Adobe Air

Så skete det som mange har ventet på i rigtig lang tid, Adobe har netop officielt frigivet Adobe Air 1.0, så i min verden er deres potentielt vigtigste nye produktrelease siden, ja, siden Flash faktisk!

Muligheden for at kunne lave rigtige croos-platform desktop-applikationer med eksisterende webteknologier er et kvantespring i forhold til at skulle bruge svært tilgængelig software som eksempelvis Visual Studio, og selv her ville man jo skulle lave forskellige versioner af sit program til de forskellige platforme.

Nu kan tiden så kun vise hvorvidt det bliver en kæmpe succes eller blot ender med at være en kæmpe vision, det er jo set før.

Læs mere om Adobe Air her:
Adobe AIR product page

Adobe AIR SDK

Adobe AIR showcase applikationer

Og sidst men ikke mindst, siden der hjælper en godt igang med at lave AIR applikationer via Flash:
Adobe AIR for Flash developers

Flash Media Server 3 er på gaden!

torsdag, 6. december 2007

FMS3 byder udover nye features også på en tiltrængt opdatering af licensmodellen, men først til teknikken.

Nye features
De vigtigste nye features er efter min mening:
- Dobbelt så høj performance (ifølge Adobe)
- Streaming af H.264 video og HE-AAC lyd.
- Streaming til Flash Lite 3

Med den højere kvalitet og den højere ydeevne så er Flash Media Server nu i endnu højere grad et alternativ til Windows Media Server, som ellers længe har haft en række fordele, særligt i forhold til store installationer.

Læs mere om begge versioner her:
Adobe Flash Media Server Products
Ny licensmodel
FMS2 licensmodellen har altid været lidt mærkelig, og først og fremmest særdeles dyr.
Alt efter hvor meget man betalte, så var der begrænsning både på båndbredde og antallet af samtidige brugere.
De begrænsninger findes ikke længere.

Til gengæld er der nu kommet to versioner af serveren: Flash Media Streaming Server og Flash Media Interactive Server.

Flash Media Streaming Serveren er den “lille” version, som kun kan streame video og lyd, til gengæld er prisen også fornuftig, nemlig $999.

Flash Media Interactive Server kan naturligvis også streame video og lyd, men derudover har den alle de avancerede datafunktion som AMF, Remoted Shared objects og hvad man nu ellers skal bruge for at lave multiuserspil, chat og så videre.
Prisen er højere, men stadig fornuftig, nemlig $4.500.

Eneste begrænsning på serverne er at Flash Media Streaming Server understøtter op til 4 cpu kerner, mens at Flash Media Interactive Server understøtter op til 8 cpu kerner, og derudover også kan bruges i et Origin/Edge setup.

Alt i alt må man sige at der er tale om en stor nyhed, særligt hvis man ser på den med Silverlight-brillerne.
Højkvalitetsvideo og en stærk streaming platform har nemlig været det eneste område hvor Silverlight rent faktisk har været Flash overlegent fra start, but no more.

Thermo - fra Photoshop til Flex RIA på ingen tid

mandag, 8. oktober 2007

I forbindelse med den nyligt overståede MAX konference fremviste Adobe et nyt stykke software kaldet Thermo.
Det som Thermo bruges til er, at en designer kan importere en Photoshop fil og ved hjælp af en masse simple components stort set selv transmogriffe det om til en Flex applikation.

Generelt er jeg ikke meget for kodegeneratorer, synes ofte at de laver dårlige resultater, men når det så er sagt, så er det givetvis et kæmpe skridt frem for mange designere, som ikke lige selv har de store Flex skills.
Og, måske vigtigst af alt, så er dwet en utrolig hurtig måde at få lavet nogle funktionelle testmockups, som så kan afprøves og efterfølgende finpudses.

Video: Thermo Sneak Peek at Adobe MAX Day 2 Keynote

Flash Player 10 (Astro) Sneak peak

tirsdag, 2. oktober 2007

Mange af jer har sikkert allerede set den, men hvis ikke, så tag et kig på denne lille præsentation fra Max, hvor repræsentanter fra Adobe viser nogle af de nye features i Flash Player 10 . og det er absolut ikke småting!

Blandt de nye ting er tekstfelter der kan strække sig over flere kolonner samt en 3D API.

Det bliver stort!

Fundet via flashforum.dk

Update:
Fandt et interview med en product manager fra Adobe der i lidt flere detaljer forklarer om de nye features:
http://theflashblog.com/?p=287

FMS plugin til Eclipse/Flex Builder

onsdag, 8. august 2007

Hvis du arbejder med FMS (Flash Media Server), så er det værd at tage et kigge på dette nye og gratis plugin som tilføjer auto-completion m.m. direkte i Eclipse:
FMS plugin for Eclipse

Fundet via FlashComGuru.com

Nye bannerstandarder fra FDIM

mandag, 25. juni 2007

FDIM (Foreningen af Danske InternetMedier), som er brancheforeningen for de danske websites der lever af at sælge annoncer, har netop offenliggjort en revideret udgave af deres standarder for bannerannoncering.
Det er jo noget der i den grad påvirker os som lever af at producere bannerne, så derfor er det vigtigt at være up-to-date.

Du kan se dem her:
FDIM - Annonceformater

De to vigtigste ændringer i standarderne er:

Flere kilobyte
Over hele linien er antal tilladte kilobytes blevet hævet væsentligt, for 728×90 er den for eksempel steget fra 25kb til 40kb, hvilket åbner for nogle nye muligheder og generelt gør det muligt at øge kvaliteten.

Nye formater
Jeg kan ikke lave en komplet liste over nye formater, da jeg ikke ligger inde med de gamle standarder og derfor kun har min hukommelse til hjælp, men der er kommet flere nye formater til.
De vigtigste i den forbindelse er nok 930×180 og 930×90 som er de formater der gennem længere tid er blevet brugt på bl.a. Politiken.

Et ærværdigt formål, men…
Jeg synes at det er en rigtig, rigtig god ide med nogle standarder inden for dette område, da det gør livet lettere for både annoncører, mediebureauer og dem der som os skal producere materialet.

Men, når det så er sagt, så synes jeg at disse standarder lader meget tilbage at ønske!

12 formater!
Et af mine største kritikpunkter er, at der er hele 12 formater!
6 standarder og 6 formater som “FDIM også anbefaler” (står intet om hvad forskellen på de to grupper er?), og det er efter mine mening simpelthen for mange. Et af de vigtigste formål med en standard må vel netop være at få luget ud i antallet?

Det virker på mig lidt som om, at dem der har holdt møde om det, blot har gået deres egne sites igennem for de formater som de tilbyder, og så sørget for at alle de var med på listen.

Der skal naturligvis være plads til diversitet på de forskellige sites, hvilket gør at det kan være svært at skære i listen, men så ville det være optimalt at man havde vedtaget at alle medlemmer af FDIM var forpligtet til at have 1 eller 2 af formaterne, eksempelvis 728×90 og 300×250.

Mystiske kilobyte begrænsninger
Et 728×90 banner har et pixelareal på 65.520.
Et 930×180 banner har et pixel areal på 167.400.

Men på trods af den store forskel i areal, så må de fylde præcis det samme, nemlig 40kb, hvilket jeg ikke helt forstår.
Det er jo intet værd at have et kæmpe banner, hvis man er nød til at komprimere tingene dobbelt så meget, så de ser grimme ud.

For overskuelighedens skyld er det fair nok at man har tilstræbt at hvert banner ikke har sin helt egen størrelse, da det bliver svært at holde styr på, men mere plads til de største formater ville stadig være en god ting.

Loops og animation
I standarderne er der også en anbefaling angående loops og animation der lyder som følger:
- Max 3 loops pr. bannerannonce
- Animation 15 sekunder eller 45 sekunder i alt

Det er fint at man vil beskytte brugerne mod generende annoncer der bliver ved og ved og ved med at animere og forstyrre.
Men hvorfor ikke bare forenkle reglerne til at animation maksimum må vare i 15 sekunder?

Synes at det virker mærkeligt, at man godt må forstyrre brugerne i 45 sekunder, bare det ikke er den samme animation der looper.
Mener, man kan jo sagtens lave noget ekstremt irriterende, men som ikke er en præcis gentagelse af det foregående.

Streamingtid
Et sted står der at et videostream kun skal aktiveres når brugeren holder musen over det, og et andet sted står der at et videostream maksimum skal vare 60 sekunder.

Men hvorfor sætte en tidsbegrænsning på?

Hvis brugeren selv skal aktivere streamet, så må man vil også formode at hun selv fjerner musen igen når hun ikke gider se mere, uanfægtet og streamet varer 10 sekunder eller 2 timer.

Ingen anbefaling vedr. clickTag
For dem der ikke ved det, så er clickTag en lille stump kode der placeres i banneret, for at de forskellige reklamesystemer kan holde styr på hvor mange der har klikket på det.

Den kan eksempelvis se sådan her ud:

on (release) {
	getURL (_root.clickTag, "_blank");
}

Men problemet i dag er, at variablen nogen steder hedder ClickTag med stort C, clicktag kun med småt eller noget helt tredje.
Det gør at man selv skal lave noget ekstra kode der tester på hvilke værdier der er defineret og hvilke der er tomme, eller simpelthen manuelt lave flere versioner af banneret.

Totalt tidsspilde og en ting som det ville være ekstremt nemt at lave en standard for da alle de store reklamesystemer håndterer det stort set identisk.

Summa summarum
Det var tiltrængt med en opdatering af de gamle standarder som havde en hel del år på bagen, men når det er sagt, så synes jeg at de nye standarder bærer for meget præg af at være lavet uden at man har snakket med nogen af dem som producerer bannerne, og det er en skam.

Creative Suite 3 trials

onsdag, 9. maj 2007

Enten har de været svære at finde, eller også er de først blevet tilgængelige nu, hvorom alt er, så kan du downloade prøve-versioner af produkterne fra CS3 suiten her:
Creative Suite 3 trials

Ønsker du en komplet pakke som trial skal den dog desværre bestilles på DVD.

Flash Player 9 penetration: 83,5% i Europa!

tirsdag, 24. april 2007

Så er den nyeste udgave af de officielle tal fra Adobe vedrørende penetrationen af Flash Player på gaden, og Flash Player 9 er i Europa allerede oppe på hele 83,5%!

Personligt må jeg sige at jeg er forbløffet over hvor hurtigt det er gået, men det gør jo bare tallene endnu bedre.
Samtidig betyder det at man, for første gang i Flash’s historie, kan begynde at udvikle sites til den nye Flash Player version i samme øjeblik man sidder med det nye Flash program i hænderne, hvilket også er helt fantastisk.

Tabellen med tallene for hele verden og tidligere versioner findes her:
Adobe Flash Player Version Penetration