Arkiv for kategorien 'Nyheder'

Lav iPhone applikationer direkte i Flash CS5!

tirsdag, 6. oktober 2009

Dagens store nyhed fra MAX må absolut være, at det i Flash CS5 bliver muligt at lave iPhone-applikationer.

Der er ikke tale om at iPhone kommer til at understørre Flash, men derimod at Flash CS5 kan publishe en rigtig iPhone applikation, som man efterfølgende kan få lagt ind i App Store.

Nu skal man selvfølgelig lige vente og se hvor godt det kommer til at fungere, men forudsat at det bliver rimelig gnidningsfrit og performance ikke lider for meget, så tror jeg at det bliver rigtig stort.

Hvis jeg kigger på vores kunder og de kampagner vi er involveret i, så er der i hvert fald et utal af steder hvor en iPhone applikation også ville være relevant - særligt hvis man kan bygge den hurtig og effekt i de værktøjer man er van til at bruge og kan genbruge artwork m.m.

Læs mere her:
Applications for iPhone

Update
Lige et par links til, der hver især har en anelse mere information:

Developing for the Apple iPhone using Flash

Building Applications for the iPhone with Flash

Adobe Flash CS5 to allow creation of native iPhone apps

Ny Flash Debug player

tirsdag, 4. august 2009

Adobe har netop smidt en ny Flash Player 10 Debug Player på gaden - præcis hvad de har rettet skriver de ikke, men mon ikke det alligevel er smart at teste på den nyeste?

Adobe Flash Player - Downloads

Nye klasser i Flash CS4

onsdag, 8. oktober 2008

Dokumentationen til den nye Flash CS4 blev offentliggjort for et par dage siden, og nu har venlige sjæle fået lavet en liste over alle de nye klasser som er kommet til, og den kan du se her:
New Flash CS4 Classes

Langt det meste drejer sig om de mange store nye features, som eksempelvis Inverse Kinematics og har derfor været omtalt tidligere, men der er alligevel et par småting som jeg slet ikke havde hørt om:

AdjustColor
Jeg har åbenbart ikke været den eneste som synes at det var lidt besværligt at ændre saturation, hue og brightness gennem ColorMatrixFilter, for den nye AdjustColor klasse åbner nemlig op for lige præcis det, dejligt!

MouseCursor
En lille klasse hvor man kan styre hvilken af de almindelige cursorer musen skal vises som, herunder pilen, klik-hånd, træk-hånd og I-beam.
Et godt initiativ og noget som i den grad kan være med til at hæve brugervenligheden, når bare de bruges rigtigt.

ContextMenuClipboardItems
Hvis man i Flash har et tekstfelt hvor brugerne har mulighed for at markere teksten, så dukker der anden menu frem ved højrekllik end ellers, som blandt andet giver mulighed for copy og paste.
Nu er der så kommet en klasse hvor man selv kan bestemme præcis hvilke muligheder der skal være.
Egentlig har jeg lidt svært ved at se i hvilke scenarier det konkret er nyttigt, men lidt ekstra kontrol kan jo aldrig skade.

Nå, det var hvad jeg faldt over, er du faldet over noget?

Flash CS4 afsløring

torsdag, 25. september 2008

Var som tidligere skrevet til afsløring af Flash CS4 på ITU i går, og som altid var det super hyggeligt at hilse på andre flashere (omend jeg var så bombet så jeg selv gik tidligt), og lidt gratis mad og drikke er jo heller aldrig at kimse af :-)

Men, når det så er sagt, så må jeg tilstå at jeg var meget skuffet over det materiale som Adobe havde stillet rådighed, det var omend ikke direkte amatøragtigt, så i hvert fald særdeles ringe.
Og det var faktisk rigtig ærgeligt, for Flash CS4 indeholder en masse nye funktioner som man bør være begejstret over, men det er bare ikke en begejstring som standardmaterialet kunne få frem i nogen.

Af nye features kan blandt andet nævnes:
- Inverse kinematics (bones)
- Auto-keyframing
- Motion presets (gem og del animationer)
- Simpel 3D engine

Men, i stedet for at se standardmaterialet om de nye Flash features der er tilgængeligt på AdobeTV, så vil jeg i stedet anbefale dig at du klikker over forbi gotoAndLearn hvor Lee Brimelow endnu engang har lavet en glimrende gennemgang:
Flash CS4 Feature Tour

Og efter den, så er man rent faktisk begejstret :-)

Mere information om hele CS4 pakken:
Adobe Creative Suite 4

Der står i øvrigt ikke så meget på sitet om hvornår den nye version bliver tilgængelig, men til afsløringen i går var der mulighed for at prøve CS4 på et par maskinerne, og det jeg hørte der var, at vi måske allerede snakker om midten af oktober - og det er jo snart.

CS4 afsløringsfest på ITU

mandag, 22. september 2008

I forbindelse med afsløringen af Adobe Creative Suite 4 pakken, så har DFUG (Danish Flash User Group) arrangeret en releasefest ude på ITU på onsdag d. 24/9 kl. 18.

Udover information om CS4 pakken, så er jeg sikker på at den nok skal komme til at stå på en masse nørdhygge, så jeg har tilmeldt mig, håber vi ses? :-)

Læs mere her:
DFUG Adobe CS4 afslørings party KBH

Adobe Creative Suite 4 annonceres 23. september!

tirsdag, 2. september 2008

Så er det officielt - d. 23. september løfter Adobe sløret for den nye Creative Suite 4 (CS4), og det gøres via en storstilet web broadcast, som du kan tilmelde dig her:
Adobe CS4 unveiling

Selvom det meste jo sikkert allerede er ude af posen, så bliver det spændende at se og høre, og ikke mindst, få en dato på hvornår vi kan forvente at have Flash CS4 mellem hænderne.
Hvis man antager at de følger cirka samme plan denne gang, som da Flash Player 9 og CS3 kom, så snakker vi marts/april 09 - men vi kan jo håbe at det bliver endnu tidligere.

Flash Player 10 beta 2

fredag, 4. juli 2008

Så er der kommet en Flash Player 10 beta 2 på gaden, og udover diverse bugfixes, så byder den også på endnu et par nye features, hvoraf jeg synes de umiddelbart mest interessante er:

unloadAndStop
En særdeles nyttig funktion, der fjerner alle referencer til og alle eventListeners på et givent objekt, hvilket dermed sikrer at det fjernes fra hukommelsen næsten gang garbage collection kører.

Den her er virkelig tiltrængt, da man ellers har været nød til selv, manuelt at sørge for at slette alle referencer, så virkelig en time- og frustrations-saver.
Nu mangler der bare en rigtig funktion til at fremtvinge garbage collection.

Limited Fullscreen Keyboard Access
I øjeblikket kan man ikke registrere nogle som helst tastetryk i fullscreen, andet end escape som jeg får playeren til at gå ud af fullscreen, men nu bliver det muligt at registrere tastetryk på “non printable keys”, eksempelvis piletasterne, shift, enter, tab m.fl.

Også en god nyhed, da man så så småt begynder at kunne lave små spil i fullscreen, og endnu bedre videoplayers hvor man vil kunne spole på piletasterne og play/pause på mellemrum.

Så, alt i alt endnu en god opdatering, bliver spændende at se om der kommer endnu mere inden den bliver releaset.

Læs mere om det på Labs:
Adobe Labs - Flash Player 10 Beta release notes

SEO og Flash: Nu sker der endelig noget!

tirsdag, 1. juli 2008

Et af de største ankerpunkter mod at bruge Flash har længe været, at det er temmelig besværligt at lave ordentligt SEO, men forhåbentlig ikke ret meget længere.

Adobe har netop offentliggjort at de har lavet en speciel version af Flash Player, der gør det nemmere for søgemaskinerne at crawle indhold i Flash, og det må siges at være store nyheder!
Men, pas på med at blive revet med og love guld og grønne skove til dine kunder, for der er i øjeblikket kun tale om et skridt på vejen.

Adobe skriver godt nok et par steder, at udviklere ikke behøver at gøre noget som helst, men det er en sandhed med modifikationer, i hvert fald indtil videre.

Det Adobe i først omgang har gjort er at gøre det nemmere at crawle indholdet, men herefter er det helt op til Google og de andre at afgøre hvad de vil gøre med de crawlede data.
Eksempelvis har Google bekendtgjort, at indhold der loades ind i Flash, og altså ikke er en del af den compilede fil, i første omgang betragtes som seperate sider, fremfor en del af det hovedsite som det måtte blive loadet ind i.

Og, derudover er der stadig problematikken med deeplinking, for hvad er det værd at de kan indeksere indhold, hvis de ikke kan sende brugeren hen til det indhold?

Så, alt i alt er der stadig en del ubesvarede spørgsmål, men det er et vigtigt skridt på vejen.

Officiel pressemeddelelse:
Adobe Advances Rich Media Search on the Web

En FAQ fra Adobe om emnet:
SWF searchability FAQ

Og Googles forklaring af hvad der sker i første omgang:
Improved Flash indexing

Flash Player 10 (Astro) Beta er i luften!

torsdag, 15. maj 2008

Så er Flash Player 10, kodenavn Astro, i luften som beta, og som tidligere omtalt, så er det ikke småting den byder på, blandt andet:
- Simpel 3D
- Custom filters
- Hardware accellereret grafik
- Avancerede tekstlayouts og bedre font-styring

Du kan se en række interviews med Justin Everett-Church, hvor han gennemgår de nye funktioner og viser små demoer, her:
Flash Player 10 demos and videos

Historien melder desværre ikke noget om hvornår den endelige version forventes klar, eller hvornår der kommer en opdatering til Flash, sådan så man selv kan begynde at publisere til Flash Player 10, men der kommer selvfølgelig et nyt indlæg når det sker.

Mere information om Flash Player 10 på Labs:
Flash Player 10

SwfObject 2.0 er på gaden!

mandag, 17. marts 2008

Så skete det endelig, version 2.0 af vores allesammens favoritmetode til at embedde Flash-indhold er på gaden!

Projektet gik en overgang under navnet Swffix, da det skulle tage det bedste fra SwfObject 1.5 og UFO, men endte i sidste ende med at hedde SwfObject 2.0.
Hvis man kigger på den nye syntax, så kan man sagtens se hvorfor, for den minder utrolig meget om den gamle, men alligevel med lidt små justeringer.

Inden for kort tid skal jeg nok lave en lille artikel som viser hvordan man bruger SwfObject 2.0, men i første omgang ville jeg bare lige sprede den gode nyhed om den rent faktisk er på banen.

Du finder den her:
SwfObject på Google Code