Arkiv for kategorien 'Diverse'

Lad os droppe ordet “fri” når det ikke passer!

tirsdag, 31. august 2010

I går hjalp jeg en veninde, der ikke kunne forstå at hendes internetforbindelse var blevet lukket, når nu den var med fri trafik.
Fri trafik viste sig i virkeligheden at være 20GB pr. måned.

Senere på aftenen så jeg en tv-reklame for Kokken og Jomfruen, i den var der et tilbud med en menu inkl. fri vin.
Her betød fri vin 1 flaske pr. kuvert.

I begge tilfælde er der tale om grænser som det er meget realistisk at støde på for en gennemsnitlig person, hvilket er til stor gene for personen - og i sidste ende også firmaet, da enhver som rammer disse grænser vil stå tilbage med en dårlig smag i munden.
Min veninde havde for eksempel ganske svært ved at forklare sin 2 årige datter hvorfor hun ikke kunne se mere Bamse og Kylling den måned.

Så, skal vi, som folk der beskæftiger os professionelt med markedsføring, ikke blive enige om at vi hver især gør en ihærdig indsats for at minimere brugen af ordet fri? :-)

mouseEnabled = false som default, tak!

onsdag, 18. august 2010

Okay, dette indlæg er måske lidt en rant, men er jeg den eneste der er træt af, at mouseEnabled og mouseChildren som standard er sat til true på alle objekter?

Det virker unødigt, da der er større sandsynlighed for at musen ikke har brug for at arbejde sammen med det pågældende objekt, end at den har, og det bevirker så også, at man på hver eneste opgave altid er henne og skrive en masse kode der slår det fra på de objekter hvor det ikke skal bruges.

Oven i hatten, så har det endda også et par gange været årsagen til nogle mystiske “bugs”, som efterfølgende har vist sig blot at være et helt eller delvist usynligt objekt, som man ikke lige havde set.

Er jeg den eneste der har det sådan?

Globale variabler i ActionScript 3

lørdag, 31. juli 2010

Man kan diskutere hvorvidt globale variabler på store projekter i det hele taget er en god ide, da de hurtigt kan blive svære at holde styr på, men man kommer heller ikke uden om, at de i en del situationer giver mulighed for at spare tid ved at springe over hvor gærdet er lavest - og det gør vi allesammen jo indimellem.

I ActionScript 2 var det nemt at være doven, men kunne bare bruge _global, men i AS3 er der ikke noget tilsvarende objekt, men efter selv at have haft behovet for nyligt fandt jeg en klasse der fuldt ud erstatter _global, så næste gang du er i humør til at være doven, så kan du jo overveje at smutte herhen og læse mere om den:
AS3 Global Object

Youtube’s syn på Flash Video vs HTML Video

onsdag, 14. juli 2010

Super interessant post fra teamet bag Youtube, hvor de går i dybden med fordelene og ulemperne ved henholdsvis video via Flash og video via HTML5:
Flash and the HTML5 video tag

Deres konklusion er, at HTML5 simpelthen ikke giver dem de muligheder som de har brug, så selvom de vil bruge det til at afspille video på enheder der ikke understøtter Flash Player, så vil Flash stadigvæk være deres primære værktøj til at afspille video.

HTML5 vs ActionScript 3: Tegn et ikon med kode

mandag, 12. juli 2010

Ganske interessant indlæg, der viser hvordan man tegner et ikon i henholdsvis HTML med JavaScript og Canvas, og hvordan man tegner det samme ikon i Flash med ActionScript 3:
Drawing with JavaScript in HTML5 vs ActionScript 3 in Flash

Jeg er positivt overrasket over hvor meget koderne ligner hinanden, det tegner godt for en fremtid hvor nogle opgaver løses bedst i HTML5 og andre løses bedst i ActionScript 3.

Adobes direktør tager til genmæle over for Apple

mandag, 3. maj 2010

Super interessant interview med Adobes direktør, hvor Wall Street Journal går ham lidt på klingen i forhold til de seneste udtalelser fra Steve Jobs:

Adobes direktør er god til at snakke for sig, men han kunne godt have gjort det endnu bedre.
For eksempel ville det være fedt at høre ham sige: “Ja, Flash har tidligere været den primære årsag til at Macs har crashet - nu skal jeg fortælle dig hvorfor…” i stedet for at han snakker en del udenom, når det kommer til de lidt mere ubehagelige facts.

Hvis man skal kaste med sten, så er det vigtigt at sørge for at få lagt nogle solide tagplader på sit eget glashus.

Men, alt i alt et godt interview, som jeg trods alt synes får vist hvorfor Apples argumenter ikke altid holder.

HTML5 demo - se hvad konkurrenten kan

mandag, 26. april 2010

Når man hører snakken om HTML5 vs Flash så lyder det ofte som om, at det er enten eller, hvilket jeg selv er meget uenig i. Ligesom med den nuværende version af HTML, så tror jeg mere på en både og løsning.

Derfor er det også godt at have et øje for hvad HTML5 egentlig kan, så man kan vælge det til i de situationer hvor det er bedre til at løse opgaven end Flash, og så man omvendt også hurtigt kan afskrive det til de ting hvor det ikke er egnet.

På nedenstående link er der en ganske udmærket præsentation af HTML5 lavet i HTML5:
HTML5 Presentation

Nå ja, og selvom der ikke er tale om en enten eller præsentation, så er der vidst ikke nogen tvivl om, at Flash stadig er foran ;-)

Flash Player 10.1, nu også med bedre performance!

torsdag, 15. april 2010

Flash Player 10.1 har efterhånden været i beta rigtigt længe, men tilsyneladende er der også en masse gode ting at vente på, og da der nu er en release candidate på gaden, så går der forhåbentlig ikke særligt længe.

En ting jeg ikke havde hørt om var, at der også kommer en generel performance optimering i forhold til swf’er der ikke er synlige på skærmen, eksempelvis fordi de er på en helt anden tab i browseren eller fordi de er et sted på siden der ikke er synligt lige nu.

Da Flash, særligt i lyset af debatten om hvorvidt det hører hjemme på iPhone eller ej, blandt andet er under hård beskydning for at sluge en masse cpu, så synes jeg at denne nyhed absolut er værd at fokusere på.

Men, og der er jo et men.
Implementationen er delvis afhængig af, at de forskellige browser fabrikanter understøtter det, så det virker ikke på alle browsere fra start, men dog for en god del.
Den foreløbige liste kan ses her:
Press any key to continue

Og i øvrigt mere om andre små forbedringer, eksempelvis at Flash Player 10.1 også kan slå pauseskærmen fra i fullscreen, her:
6 lesser known features in Flash Player 10.1

Flash CS5, nu måske med ulovlig iPhone eksportering?

fredag, 9. april 2010

Da Apple i går præsenterede det nye iPhone OS 4.0, som i øvrigt indeholder mange spændende ting, frigav de også en beta-version af det til udviklerne, og med det kom der også en opdateret licens aftale.

I den nye aftale står der bl.a. følgende:
3.3.1 — Applications may only use Documented APIs in the manner prescribed by Apple and must not use or call any private APIs. Applications must be originally written in Objective-C, C, C++, or JavaScript as executed by the iPhone OS WebKit engine, and only code written in C, C++, and Objective-C may compile and directly link against the Documented APIs (e.g., Applications that link to Documented APIs through an intermediary translation or compatibility layer or tool are prohibited).

Den helt præcise betydning af det er endnu ikke afklaret, men en hel del vurderer at denne ændring er et helt specifikt angreb mod Flash CS5’s mulighed for at eksportere til iPhone.

Hvis det viser sig at være tilfældet, så er det efter min mening decideret barnligt af Apple, hverken mere eller mindre.
For os som Flash-udviklere er det derudover pisse ærgeligt, da det i rigtig mange sammenhænge er en uvurdelig fordel at kunne lave et mini-site eller et lille spil til at komplementere en anden kampagne.

Meget mere om det på TechCrunch:
Apple Gives Adobe The Finger With Its New iPhone SDK Agreement

Flash On The Beach 2010

torsdag, 8. april 2010

Europas, hvis ikke verdens, bedste Flash-konference har netop lanceret site og datoer for 2010.

Med andre ord, så er Flash On the Beach 2010 netop blevet annonceret, og i år foregår den fra d. 26-29. september (inkl. workshops) - som altid i Brighton, England.

Var selv med for et par år siden og kan klart anbefale den - uanset om man er designer, koder eller måske bare en projektleder der trænger til inspiration.

Flash On The Beach 2010

Har ikke helt fundet ud af, om det passer ind i min arbejdskalender endnu, men overvejer det kraftigt :-)