Arkiv for kategorien 'Cool'

Spoof af Apple’s HTML5 demonstration

torsdag, 24. juni 2010

Super fed spoof, der gør grin med Apple’s HTML5 demonstration:
Jump back in time with HTML5

Spoofen er naturligvis lavet i Flash :-)

Burger King banner - augmented reality på den fede måde!

onsdag, 28. oktober 2009

Der har efterhånden været et utal af eksempler på hvordan augmented reality kan bruges til at lave forskellige former for lir, men nu er der også dukket et brugbart eksempel op, nemlig et banner for Burger King.

I USA har de en menu med ting til $1, og banneret fungerer på den måde, at hvis man holder en $1-seddel op foran sit webcam, så viser det hvad man kan få for den.

Super simpel, lækker eksekveret ide, I like!

Se det her:
BK: Dollar menu - augmented reality banner

P.s: Det virker med alle firkantede objekter, ikke kun dollarsedler, så alle kan prøve det.

Havana Mojito - Interaktiv video når det er bedst

fredag, 19. juni 2009

Jeg er ofte ikke helt enig med FWA i de site som de tildeler en “Site of the day”, da jeg personligt synes at der lægges for lidt vægt på brugervenlighed.
Men, nogen gange rammer de helt plet, og en af de gange er så absolut Havana Mojito.

I den lille interaktive videofortælling tages man med til en bar på Cuba, hvor man blandt andet lærer at lave mojitos.
Og når selv jeg, som ikke selv drikker alkohol, pludselig får lyst til at begynde at mikse drinks, så må de have gjort et eller andet rigtigt!

Prøv det selv:
Havana Mojito

ToneMatrix - Simpelt og genialt

mandag, 4. maj 2009

Sjældent har jeg haft så meget fornøjelse af at klikke på kedelige, firkantede kasser som da jeg for nyligt faldt over ToneMatrix - et nyt eksperiment fra Andre Michelle.

Basalt set er det tale om en matrix på 16×16 felter, hvor hver kolonne er en takt og hver felt i kolonnen er med til at påvirke lyden for den pågældende takt og så står det hele ellers bare og looper.
Okay, det er faktisk lidt svært at forklare på skrift, men helt og aldeles intuitivt når man sidder og klikker.

Så, hop over og prøv det selv:
ToneMatrix

Og hvis du skulle få lyst til at høre det fantastiske resultat af mine anstrengelser, så kan du højre-klikke og passe følgende:
80,0,6,68,16,0,64,80,2,0,6,80,16,8,6,0

Fundet via Dansk Dynamit

25 liniers magi

tirsdag, 9. december 2008

Da ActionScript 3 kom frem, var der en masse snak om, at nu blev koden pludselig meget længere, at der skulle skrives meget mere for at gøre det samme, og selvom det måske i nogen tilfælde er sandt, så betyder det ikke at man ikke kan skabe magi på 25 liniers kode.

Bare se på finalisterne i denne konkurrence:
The 25-Line ActionScript Contest - November/December finalists

Auditorium - Fantastisk spilkoncept

mandag, 1. december 2008

Auditorium

Jeg synes efterhånden at det er sjældent at man støder på helt nye spil, som oftest er de en modificering eller videreudvikling af et eksisterende koncept, men nogen gange kommer der noget nyt og nogen gange er det ovenikøbet rigtig veludført - Auditorium er nogen gange!

Som spiller skal man ved hjælp af en række “tyngdekraftspile” styre en strøm af partikler igennem banen og når disse partikler rammer bestemte elementer så hører man musik.

Det lyder simpelt og er man en skrapsak til fysik (hvilket jeg ikke er), så tror jeg faktisk ikke at det er super svært at lave, men det gør det jo ikke til en dårligere ide og derudover er Auditorium vanvittigt veludført.

Så, prøv det:
Auditorium

de Blob Challenge - Nyt spil fra danske Kathart

torsdag, 23. oktober 2008

Nu skal det hele jo ikke gå op i CS4 installationsproblemer, så derfor skal der lyde et tillykke til det, ifølge ComOn, verdensberømte firma Kathart:
Fodbold-tosse-spil gør dansk firma verdensberømt

Altid godt at se når danske firmaer rører på sig, og må sige at de Blob, selvom det måske er en anelse svært at komme igang med fordi gameplayet er nyt, er et rigtig godt lille spil.

de Blob - Kathart

Som spiller styrer man figuren de Blob rundt i en by i et 3D-perspektiv, og skal samle maling op som man skal bruge til at farvelægge alle bygningerne i byen.

Grafikken er rigtig nydelig og synes især at byen fungerer godt, og det er fedt at byen mere og mere ligner en farvelade efterhånden som man får malet over det hele.

Hvis jeg skal nævne en enkelt ting som jeg savner rigtig meget, så er det dog muligheden for at slå den meget høje lyd fra - kollegerne skal jo helst ikke kunne høre at man lige napper et frikvarter.

Men alt i alt, rigtig godt og tillykke med omtalen :-)

Moodstream - Et digitalt moodboard fra Getty Images

fredag, 19. september 2008

En klassisk fase i alle større projekter er fasen hvor man skal have lagt sig fast på stil og tone, og til det formål er et moodboard et rigtig godt værktøj.
Men, for at lave et moodboard kræver det jo at der er en person, som bruger tid på at søge gennemtrevle nettet for at finde de billeder som udtrykker det helt rigtige, og det kan godt være en proces der kræver lidt tid.

Hvis man gerne vil hurtigere igang, så kan det derfor anbefales at prøve Moodstream, som er et digitalt moodboard der suger billeder, film og musik fra Getty Images arkiver.
Her stiller man det ønskede mood på nogle sliders, eksempelvis Happy til Sad, Warm til Cool m.fl. og udfra det genererer den så en slags slideshow med nogle forslag.

Værktøjet som sådan er ikke helt perfekt endnu, da man mangler et par valgmuligheder, såsom at man kun vil se billeder, ligesom det ville være fedt at kunne kombinere humøret med helt almindelige tags, for at få det snævret ind. Derudover ser det ud til, at resultaterne for hvert humørindstilling er næsten identiske hver gang, med andre ord ser det ud til at det kun er en begrænset del af arkivet den trækker på, men man kan jo håbe at der kommer mere til.

Moodstream by Getty Images

Fremragende 3D edderkop i Flash!

onsdag, 10. september 2008

EdderkopHar fundet den her via FlashForum, så flere af jer har sikkert allerede set den, men synes det var værd at sikre at den nåede så bredt ud som muligt.

Egentlig lidt pudsigt, for normalt er folk jo ikke så vilde med kryb og kravl, men i dette tilfælde er det værd at se, for der er tale om en edderkop i 3D, som man kan trække i benene m.m.

Og når vi snakker om at lave life-like 3D i Flash, så er det her det bedste eksempel jeg har set indtil videre.

Men, se det selv her:
Play with Spider - 3D Flash

Fontpark 2.0 - Lækker leg med fonte

fredag, 8. august 2008

Hvis du har et par minutter tilovers her fredag eftermiddag, så vil jeg anbefale dig at smutte ind på Fontpark 2.0, som i bund og grund bygger på en helt simpel ide:
Giv brugeren mulighed for, ved hjælp af individuelle skrifttegn, at lave sine egne figurer.

Fontpark

Og det er rent faktisk helt simpelt, men samtidig ultrafedt lavet, med en af de bedste feelings i et interface som jeg længe har set.
Fremfor en masse forskellige knapper og ikoner, så ordnes det hele med musen, og når man trækker i objekterne kan man med en bevægelse både flytte og rotere dem.

Feeling kan ikke rigtig forklares, det skal opleves, så smut selv ind og kig:
Fontpark 2.0