Arkiv for december 2010

Flickr Julehjertefletter v. 2

tirsdag, 14. december 2010

julehjerteSom en meget for sjov og ren intern aktivitet lavede vi for nogle år siden en helt simpel aplikation, der baseret på et enkelt søgeord loader billeder ind fra Flickr og fletter dem til et julehjerte.

For at hygge lidt om kunder og samarbejdspartnere, så har vi i år lanceret en ny udgave af den med lidt ekstra funktionalitet.
Man kan nu skrive seperate søgeord, sådan så man selv bestemmer hvad der skal være i venstre og i højre side (var der nogen der sagde Flash vs HTML5?) og efterfølgende kan man downloade julehjertet som en png.

Men, den vigtigste nye funktionalitet er, at man kan printe en template så man kan flette det virtuelle hjerte i den virkelige verden.
Særdeles velegnet til juletræet eller lidt hyggepyntning på kontoret.

Se mor, en julehjertefletter!

Flash Player 10.2 og StageVideo

torsdag, 9. december 2010

I betaversionen af den kommende Flash Player 10.2 er der blandt andet komme en ny klasse der hedder StageVideo. Den giver mulighed for drastisk øget performance ved videoafspilning, da den altid vil være GPU accelereret.

Der er dog en lille pris, for måden den øgede performance er blevet mulig er ved at fjerne videoen fra den normale displaylist, i stedet, så vil en StageVideo alt være placeret under alt hvad man har af almindelige movieclips, sprites m.m. Det kan gøre det lidt tricky at udnytte den ekstra performance til deciderede multimediesites, men er projektet en mere regulær videoplayer, så burde det til gengæld være super nemt.

Lee Brimelow har lavet en glimrende tutorial der kommer ind på et par yderligere gotchas:
Introduction to StageVideo