Arkiv for november 2009

Flash Player 10.1 pre release ude - men hvad kan den?

mandag, 23. november 2009

For knapt et par uger siden blev Flash Player 10.1 udsendt i en prerelease udgave og det betyder at man nu for alvor kan se hvad den indeholder.

En af de største nye ting er, at Flash Player 10.1 også kommer i en version til de mobile platforme, og derfor er den blevet udvidet med multitouch:
Multi-touch and gesture support on the Flash Platform
MAX Recap: Multi-Touch Development with Flex
Multitouch comes to Flash

Så er der kommet hardware accelleration til H.264 videoer samt bedre udnyttelse af GPU på mobile enheder:
Flash Player 10.1 hardware acceleration for video and graphics

En anden stor ting er global error håndtering, sådan så man ikke nødvendigvis behøver at lytte på errors på hvert enkelt objekt man laver, men i stedet kan fange dem globalt - hvilket jeg ser meget frem til.

Derudover er der sket en masse små-justeringer og tilføjelse af diverse utilitiy klasser, og den nemmeste måde at få et overblik over det er ved at skimme nedenstående link igennem:
API differences between FP 10.1 and FP 10.0

Alt i alt synes jeg at det tegner til at blive en lovende release og kan godt lide at den hedder 10.1 i stedet for 11 - så er det lidt nemmere at overbevise kunderne om at det er okay at bruge den fra start ;-)

Konverter IP-adresse til landekode

torsdag, 19. november 2009

På grund af ekstremt store trafikmængder (6 terrabyte over de sidste 2 døgn), har vi netop lukket ned for udenlandske brugere på Hit the Bitch - det begyndte simpelthen at blive for dyrt, og kampagnen er trods alt målrettet mod Danmark.

Måden det er gjort på er ved at finde ud af hvor brugeren er fra ved at slå deres IP op i en database.
Det er egentlig nemt nok gjort, men det svære bestod i at finde en egnet og billig løsning blandt de mange resultater der kom på Google.

Tillad mig derfor at anbefale GeoIP fra Maxmind.

De har klasser og eksempler i stort set alle programmeringssprog, og så har de rent faktisk også en gratis version:
GeoLite Country

Begrænsningerne i gratis-versionen består primært i at man kun kan slå landet op, mens betalingsversionen rummer mulighed for dybere statistik, så som stat, region, men i vores tilfælde gjorde det ikke noget.

WebcamHelper - Nemmere adgang til webcam i ActionScript 3

tirsdag, 17. november 2009

I forbindelse med Hit the Bitch, som vi lancerede i sidste uge, var en af de ting der drillede mig, at få webcam-integrationen til at virke gnidningsløst.
Her tænker jeg ikke på selve motion-detection tingen, men den basale funktionalitet med at finde ud af om man har adgang til brugerens webcam og hvis ikke, så at spørge om den.

Og, hvad nu hvis brugeren har givet en adgang til webcammet, men senere fjerner muligheden igen, eller ikke giver tilladelsen fra start og efetrfølgende slår det til?

Der er en lang række if’er, som gjorde det enormt besværligt at bygge det smidigt ind i den kode som jeg havde i forvejen, så derfor blev resultatet en lille WebcamHelper-klasse.

Med denne klasse, så foregår adgang til webcammet på denne måde:

public function CamTest():void {
	webcamHelper = new WebcamHelper();
	webcamHelper.addEventListener(StatusEvent.STATUS, webcamAvailable);
	webcamHelper.getWebcam();
}

public function webcamAvailable(_e:StatusEvent):void {
	trace("isAvailable: " + webcamHelper.isAvailable);
	if (webcamHelper.isAvailable && myVideo == null) {
		myVideo = new Video(320, 240);
		myVideo.attachCamera(webcamHelper.camera);
		addChild(myVideo);
	}
}

Det der gør det lidt interessant er, at der kommer en StatusEvent fra klassen hver gang at adgangen til webcammet ændrer sig, hvilket gør det nemt at lave noget kode som tager højde for hvad der så skal ske (ikke en del af eksemplet).

Hvis du synes det lyder interessant, så kan klassen og eksemplet downloades her:
WebcamHelper.zip

Hit the Bitch - sæt kællingen på plads!

onsdag, 11. november 2009

Så har vi netop smidt vores seneste projekt, Hit the Bitch, i luften.

Det er et spil der kort fortalt går ud på at tæve en særdeles provokerende pige, alle ved jo, at det er den eneste måde de kan lære det på, right?
Ja, der gemmer sig naturligvis en pointe i spillet et sted, men den må du spille det for at finde ud af.

Udover at give hende lussinger med musen, så har vi også forsøgt os med lidt motion detection via webcam - giver en meget sjov oplevelse at svinge hånden foran cammet og se pigen blive ramt i spillet.

Der er brugt en masse alpha-video i spillet og det kommer der nok en lille artikel op om inden så længe, ligesom der også er en anmeldelse af Squeeze Pro 6 på vej.

Prøv det her, og husk nu at dele det med dine venner ;-)

Hit the Bitch

Hvilken vej skal Flash gå og er der nogen ting du synes Adobe kan gøre bedre?

onsdag, 4. november 2009

Jeg er blevet inviteret til en rundbordssamtale med Adobe og andre danske Flash-entutiaster, hvor der vil være en uformel snak om hvad vi hver især er glade og ikke så glade for, både med Flash og med Adobe i almindelighed.

I den forbindelse er jeg naturligvis igang med at lave lidt noter om hvor jeg selv synes det halter, men vil i den forbindelse også åbne op for at du kan komme med input.

Så, fyr løs - hvilke emner synes du der skal bringes på banen?

(NB: Jeg har med vilje ikke skrevet hvad der står på min emneliste, da jeg helst ikke vil “farve” kommentarerne)