Arkiv for oktober 2009

Burger King banner - augmented reality på den fede måde!

onsdag, 28. oktober 2009

Der har efterhånden været et utal af eksempler på hvordan augmented reality kan bruges til at lave forskellige former for lir, men nu er der også dukket et brugbart eksempel op, nemlig et banner for Burger King.

I USA har de en menu med ting til $1, og banneret fungerer på den måde, at hvis man holder en $1-seddel op foran sit webcam, så viser det hvad man kan få for den.

Super simpel, lækker eksekveret ide, I like!

Se det her:
BK: Dollar menu - augmented reality banner

P.s: Det virker med alle firkantede objekter, ikke kun dollarsedler, så alle kan prøve det.

Lav iPhone applikationer direkte i Flash CS5!

tirsdag, 6. oktober 2009

Dagens store nyhed fra MAX må absolut være, at det i Flash CS5 bliver muligt at lave iPhone-applikationer.

Der er ikke tale om at iPhone kommer til at understørre Flash, men derimod at Flash CS5 kan publishe en rigtig iPhone applikation, som man efterfølgende kan få lagt ind i App Store.

Nu skal man selvfølgelig lige vente og se hvor godt det kommer til at fungere, men forudsat at det bliver rimelig gnidningsfrit og performance ikke lider for meget, så tror jeg at det bliver rigtig stort.

Hvis jeg kigger på vores kunder og de kampagner vi er involveret i, så er der i hvert fald et utal af steder hvor en iPhone applikation også ville være relevant - særligt hvis man kan bygge den hurtig og effekt i de værktøjer man er van til at bruge og kan genbruge artwork m.m.

Læs mere her:
Applications for iPhone

Update
Lige et par links til, der hver især har en anelse mere information:

Developing for the Apple iPhone using Flash

Building Applications for the iPhone with Flash

Adobe Flash CS5 to allow creation of native iPhone apps

PrintJob - Sådan printer du i ActionScript 3

mandag, 5. oktober 2009

Da vi for nylig lavede Boxer Guide skulle der også være en mulighed for at printe ens resultat og tage det med ned til en forhandler, hvilket gav mig lejlighed til at bruge PrintJob-klassen i ActionScript 3.

Den er egentlig ganske nem og overskuelig når man kender den, men der var alligevel et par gotchas som kostede mig et par timer - som jeg forhåbentlig kan spare dig for.

Her først lidt simpel eksempel-kode:

var mc_til_print:MovieClip = new MovieClip();

var _options:PrintJobOptions = new PrintJobOptions(true);
var _print:PrintJob = new PrintJob();

if (_print.start()) {
	var _bwidth:Number = mc_til_print.width;
	var _bheight:Number = mc_til_print.height;
	var _scale:Number = _print.pageWidth / mc_til_print.width;
	mc_til_print.scaleX = _scale;
	mc_til_print.scaleY = _scale;
	var _rect:Rectangle = new Rectangle(mc_til_print.x,
						mc_til_print.y,
						_bwidth,
						_bheight);

	_print.addPage(mc_til_print, _rect, _options);
	_print.send();
} else {
	//Brugeren ville ikke printe
}

Når funktionen print.start() kaldes, så åbner den sædvanlige Windows eller Mac print-dialog hos brugeren, som så kan vælge hvilken printer der skal printes på, papirstørrelse etc.
Efter brugeren har foretaget sine valg og klikker på “Ok”, så eksekveres koden inde i if’en og på dette tidspunkt er der på print, vores instance af PrintJob-klassen, blevet sat en række værdier med resultaterne af de valg brugeren har foretaget.

Den absolut vigtigste i denne sammenhæng er papirstørrelsen, og den størrelse bruges her til at finde ud af hvor meget movieclippet skal skaleres for at fylde hele papiret ud.

Når den størrelse er sat, så sendes movieclippet til print som en ny side, inklusiv et Rectangle-objekt, der definerer printområdet, hvilket i dette tilfælde er hele movieclippet.

I eksempler her, er der kun en side at printe, men funktion addPage kan naturligvis kaldes lige så mange gange man har lyst til, inden man starter printet med print.send()

Håber det gav dig et bedre overblik over PrintJob end jeg havde da jeg skulle igang :-)