Arkiv for september 2009

Hurtigt tip: Autojustering af tekstfelt

fredag, 25. september 2009

Et super hurtigt tip som jeg lige har fået af min designer-kollega Janus:
Hvis man i Flash-editoren ønsker at autojustere et tekstfelt til at have præcis samme størrelse som teksten der står i det, så kan man i stedet for at trække i det, blot dobbelt-klikke på firkanten i hjørnet - og voila.

Bug ved brug af Filters og MouseEvent.ROLL_OVER og OUT

fredag, 18. september 2009

I forbindelse med udviklingen af Boxer Guide rendte jeg ind i et rigtigt belastende problem.

Jeg havde et movieclip med en MouseEvent.ROLL_OVER og MouseEvent.ROLL_OUT event på, helt simpelt, men nogen gange når man rullede musen henover så kom der både en ROLL_OVER, så en ROLL_OUT og endelig en ROLL_OVER igen - rigtig belastende når man bruger eventen til at starte noget animation.

Efter at have prøvet et utal af ting - det er som sagt helt simpelt, så derfor kunne jeg slet ikke forstå hvad der kunne drille - endte jeg med at fjerne de filtre der var på movieclippet, i dette tilfælde BlurFilter og DropShadow - og så forsvandt problemet som dug for solen.

Fandt efterfølgende også en bug der var submittet til Adobe på netop dette problem (har mistet linket til den, sorry) og da den første gang er rapporteret i slutningen af juli, så tror jeg art der er tale om en bug i en af de nyere versioner af Flash Player 10.

Mit eget hack for at løse det blev, dynamisk at tegne et nyt movieclip ovenpå det andet - uden filtre - som jeg så lytter på events på og efterfølgende starter animation på det nedenunder - super belastende, men det funker.

Håber at denne post kan spare en enkelt eller to for at få flere grå hår end højst nødvendigt.

Boxer Guide - Ingen er ens når det gælder tv

tirsdag, 15. september 2009

Som de fleste ved, så forsvinder det gamle antennesignal d. 1. november, men hvad gør man så, hvis man er lidt usikker på alt det tekniske samt, ikke mindst, hvordan man nemmest og billigst får de kanaler man helst vil se?

En mulighed for hjælp er Boxer Guide, et værktøj til at lære Boxers udbud og de nye kanaler at kende, som vi lancerede for Boxer i fredags:
Boxer Guide - Ingen er ens når det gælder tv

AS3 - afrunding af tal, en lille gotcha

onsdag, 9. september 2009

I min jagt efter en måde nemt at afrunde et tal til 2 decimaler, f.eks. fra 8,75469 og til 8,75, er jeg mange gange gået forgæves, for mystisk nok, så modtager Math.round() funktionen ingen argumenter, den afrunder altid til et helt tal.

Men, der findes rent faktisk en indbygget løsning, problemet for mig har bare været at jeg har haft stirret mig blind på Math.round() og Math-klassen generelt, for svaret findes i virkeligheden på Number og Int klassen.
De har nemlig begge to funktionen toFixed, som netop kan afrunde:

var num:Number = 8.45132;
var dec:String = num.toFixed(2);
trace(dec) //8.45

var danish:String = dec.split(".").join(",");
trace(danish) // 8,45

Som bonus har jeg også lige vist en simpel måde at ændre punktummet til et komma, hvis man har behov for at vise det til en dansk bruger.

Det her er en af de ting, hvor hvis man ved det, så er det helt åbenlyst, men gør man ikke, så er det nemt at stirre sig blind på Math klassen som jeg gjorde :-)