Seesmic - Videosamtaler

At video i øjeblikket er en af de største drivere for udviklingen på internettet kan der ikke herske nogen tvivl om, og nu kommer der snart endnu et bud på hvad det kan være i form af Seesmic og deres videosamtaler.

Basalt set så er der tale om en samtale bygget op af en række små, enkeltstående videoklip.
Eksempelvis kunne jeg optage en stump video med mig selv hvor jeg filosoferede over om Ny Alliance kommer ind til næste valg, hvorefter en anden bruger så kunne komme med et videosvar hvor han sagde at det ikke ville ske så længe Naser Khader står ved rodet og sådan kunne det så blive ved.

Samtalerne kan også være private, så de kun kan ses af en eller flere bestemte personer, så man kan også bruge dem til at sladre, planlægge den næste store fest, eller ja, alt det som man nu kan finde på at snakke om.

Konceptet har helt sikkert potentiale, allerede her i den lukkede pre-alpha release bliver der lavet mere end 1000 offentlige videoklip om dagen, hvor mange private kan jeg ikke lure tal for. Personligt synes jeg at video på den måde kommer lidt for tæt på min intimitetsgrænse, man skal jo både have ryddet op og været i bad for at føre en samtale ;-)

Men nej, spøg til side, tror ikke det er et sted hvor jeg selv kommer til at lægge videoer ind, men derfor kunne jeg sagtens finde på at følge end interessant samtale, det er jo altid noget andet at høre tingene sagt end at se dem skrevet.

Seesmic er lavet 100% i Flash (eller Flex, svært at afgøre) og alene det gør det et besøg værd, men det er som tidligere skrevet i lukket pre-alpha, så det kan være svært at få et ordentligt kig på det, så derfor kommer her lige et par screenshots:

Seesmic

Seesmic

Seesmic - join the video conversation

Som note kan det i øvrigt nævnes at Michael Arrington, stifteren af Techchrunch, er blandt investorerne.



Tags: ,
Del:These icons link to social bookmarking sites where readers can share and discover new web pages.
  • del.icio.us
  • digg

Skriv en kommentar