MIX Essentials 2008 i København - Lær mere om Silverlight

Det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg ikke har været så vanvittigt begejstret for hvad jeg har set af Silverlight indtil videre, men alt kan jo blive bedre, og derfor er det stadigvæk rigtig interessant at følge med i hvad der sker på Silverlight-fronten.

Til det formål kan man passende bruge MIX Essentials 2008 i København, som afholdes den 21. maj i Cinemaxx.

Dagen byder på 2 spor, et for udviklere og et for designere, men begge to med fokus på Silverlight, hvor der bliver vist konkrete eksempler med udgangspunkt i værktøjerne fra Expression suiten.

En session som umiddelbart fangede mit øje er “Silverlight 2.0 v/ Tor Kristensen”, hvortil der i beskrivelsen blandt andet står:
“This session focuses on interactive design using Microsoft Silverlight 2.0, and the real world issues faced by Interactive Designers with a Flash background as they begin a Silverlight-based project.”

Derudover indledes dagen med en keynote af August de los Reyes, som er en af hovedmændene bag Microsoft Surface, så det skal også nok blive interessant.

Du kan læse mere om MIX her:
MIX Essentials



Del:These icons link to social bookmarking sites where readers can share and discover new web pages.
  • del.icio.us
  • digg

4 kommentarer

  1. Daniel siger: (25. april 2008 kl. 10:46 )

    Hejsa.

    Jeg kunne godt tænke mig at vide hvad det er du ikke er så begejstret for i Silverlight. Det lyder som du mener, at Flash er meget bedre - forklar hvorfor :0)

  2. Mads Buch Stage siger: (28. april 2008 kl. 12:48 )

    Hej Daniel,

    Denne post opsummerer det meget godt:
    http://silverlight.net/forums/t/3015.aspx

    Silverlight har på feature-side et godt stykke vej endnu inden det rigtigt kan konkurrere med Flash, og det især også på design-siden hvor Expression programmerne er tunge at komme igang med, og heller ikke tilbyder samme muligheder som Flash.

    Så, kort sagt kan man vil sige, at jeg ikke har noget imod Silverlight, jeg er bare endnu ikke stødt på et godt argument til at skifte endnu i forhold til de projekter jeg arbejder med i det daglige :-)

    /Mads

  3. Jonathan siger: (29. april 2008 kl. 00:18 )

    Haha, nej du har aldrig været så glad for det :-)

    Jeg glæder mig til at se hvornår (og hvis) open source miljøet eller Microsoft laver en implementation af SilverLight v2, som bliver deployet med ud per default i FireFox og Internet Explorer. Før dette sker kan man som professionel udvikler ikke tage værktøjet ordentlig i brug. Jeg kan bruge det til interne værktøjer, men her er alternativer som WPF eller alm. WinForms jo ofte bedre alternativer, fordi de allerede er kendte værktøjer i værktøjskassen. Jeg tror ofte selv jeg vil fravælge det “ukendte” XAML / .NET / SilverLight. Med mindre jeg absolut skal opføre mig frontløber agtig…

    Ses vi snart til en gang kold cola? Håber stadig i hygger jer ude på The&Klavervej (spørg ikke… taxa’en havde også svært ved at finde det hehe)

  4. Mads Buch Stage siger: (29. april 2008 kl. 09:29 )

    Du lægger mig ord i munden Jonathan, at det så er mine egne ord er en helt anden sag ;-)

    Og, vi giver en cola hvis i giver en demo! :-)

Skriv en kommentar