7 gode grunde til at kode ActionScript 3 uden for Flash

Thomas lavede en kommentar på min forrige artikel hvor han spurgte, hvis ikke du koder ActionScript i Flash, hvor koder du det så i?
Det helt korte svar på det er FlashDevelop, en gratis open-source kodeeditor, men fik helt lyst til at lave et længere svar om, hvorfor man bør kode sit ActionScript uden for Flash.

Så, her kommer listen med 7 gode grunde:

1. Flere kan arbejde på samme projekt
Hvis hele ens projekt er samlet i én stor fla-fil, så betyder det at der også kun er én person der kan arbejde på projektet af gangen.

2. Code completion
Flash kan kun en lille smule code completion, med en ekstern editor som eksempelvis FlashDevelop, så er der code completion på stort set alt, inklusiv klasser man selv har lavet.

3. Ingen forstyrrende paneler
Når man sidder og koder, så har man intet behov for en masse toolbars og paneler der vedrører objekter på tidslinien, så her er det dejligt med et miljø som ikke indeholder nogen forstyrrelser, hvilket også giver plads til at have mere kode på skærmen af gangen.

4. Panel med alle objekter og variabler
I FlashDevelop er der dog som standard et panel, og det er et panel som indeholder en komplet liste med alle de objekter, variabler og metoder som der er i det pågældende dokument.
Det giver et rigtig godt overblik, og gør det desuden nemt at hoppe til en funktion som er flere hundrede linier længere nede i dokumentet, da man bare kan dobbelt-klikke på den i panelet.

5. Bedre color highlighting
Flash har i begrænset omfang color highlighting (det som f.eks. gør at teksten som standard bliver blå når man skriver “function” eller et andet nøgleord), men de fleste eksterne editorer tilbyder også udvidede muligheder på det område, som kan gøre koden meget nemmere at overskue.

6. Flere sprog i samme editor
Eksterne editorer er som oftest gode til mere end et sprog, FlashDevelop kan eksempelvis også bruges til css, xml, html m.fl.
Og det er jo en stor fordel at man kun skal lære et program at kende, for at kunne begå sig på flere sprog.

7. Snippets
Snippets er små stumper kode, som gør at man slipper for at skrive de samme ting igen og igen.
Det kan være standard-strukturen for en klasse, mulighed for at den automatisk både tilføjer en addEventListener og opretter den funktion som skal modtage eventen og meget mere.

Nå, men det var de 7 gode grunde jeg lige kunne komme på, der er helt sikkert flere ogn hvis du ligger inde med nogen af dem, så smid endelig en kommentar.



Tags: ,
Del:These icons link to social bookmarking sites where readers can share and discover new web pages.
  • del.icio.us
  • digg

4 kommentarer

  1. Lars Holmgaard siger: (11. november 2008 kl. 00:05 )

    Og 1 god grund til ikke at gøre det:

    FlashDevelop er desværre kun til Windows. Ikke OS X.

  2. Mads Buch Stage siger: (11. november 2008 kl. 13:26 )

    Nej, det er rigtigt, FlashDevelop findes kun til pc, men der findes en række andre til Mac, blandt andet TextMate og FDT :-)

  3. Dennis siger: (13. november 2008 kl. 04:04 )

    Er selv stor fan af Flashdevelop - men havde faktisk ikke selv fundet “Outline” panelt før du nævnte det - så tak her fra.

    Jeg synes godt “color highlighting” kunne være bedre - lidt flere muligheder for selv at bestemme farver. Mulighed for at slå “warning om imports not used”.

    Når jeg laver AS2 - så oplevere jeg ofte at den brokker sig over “_parent” og “_parent._parent” - når man laver knapper uden delegate - kender du til fix?

    /Dennis

  4. Mads Buch Stage siger: (13. november 2008 kl. 13:07 )

    Har aldrig kodet AS2 i FlashDevelop, så nej, desværre.

Skriv en kommentar