Lækre opskrifter i Flash

Jeg skal være den første til nat indrømme at bloggen har været lidt for stille den sidste uges tid, den primære grund er at vi er i gang med at lægge sidste hånd på Yeah!, som bør være klar til at gå i offentlig beta om en uge eller to, og den sekundære grund er at jeg har været i gang med at planlægge fødselsdagsmiddag.

Og, faktisk er det sidste næsten det mest stressende, for jeg ved at jeg laver mit arbejde ordentligt angående Yeah, men det er jo ikke altid til at sige om man kan stille krævende fødselsdagsgæsters ganer tilfredse, særligt ikke når man er løbet lidt tør for gode ideer til hvad der skal serveres.

Men men men, så er det jo heldigt at man følger med i det danske Flash-community FlashForum, hvor jeg faldt over en tråd som omtaler et nyt dansk opskriftssite som er gået i beta.

Ved egentlig ikke præcis hvad sitet hedder, men linket er her:
http://www.touch.opskrifter.dk/

Rent oplevelsesmæssigt er det, på trods af beta-status, det mest imponerende opskriftssite jeg til dato er stødt på (ikke at jeg er ekspert inden for området), og særligt den udprægede og markante brug af billeder er virkelig med til at inspirere.

Skal jeg brokke mig over noget, så er det en manglende mulighed for at markere en given opskrift som interessant (eller favorit), og dette er ydermere problematisk da man heller ikke kan deeplinke til en bestemt opskrift, hvilket gør det meget svært at vælge, da man hele tiden skal bladre mange sider frem og tilbage for at sammenligne en opskrift med en anden.

Derudover, så har jeg den holdning, at hvis man skal forklare hvordan et simpelt interface bruges, så er det ikke godt nok (ja ja, jeg har naturligvis selv lavet sites hvor jeg har begået samme fejl), og det gælder i ekstra høj grad for et site som henvender sig til en målgruppe der ikke nødvendigvis har super godt styr på det dersens indernet.

Men, alt i alt er det et rigtigt lækkert site, som jeg helt sikkert kommer til at bruge en del fremover.



Del:These icons link to social bookmarking sites where readers can share and discover new web pages.
  • del.icio.us
  • digg

    Relaterede artikler:
  • No Related Posts

2 kommentarer

  1. Mikkel Steen Andersen siger: (25. september 2007 kl. 15:31 )

    Mon ikke “touch” i touch.opskrifter.dk henviser til at sitet er “optimeret” til brug på terminaler, hvor man bruger fingrene i stedet for et tastatur. Det ville ihvertfald forklare, hvorfor det er muligt at få et tastatur frem i interfacet - og hvorfor det ikke er relevant at kunne deep-linke.

    Men enig! Fedt site, flotte billeder og en masse gode opskrifter.

  2. Mads Buch Stage siger: (26. september 2007 kl. 09:07 )

    Ah jo, det lyder slet ikke usandsynligt.

    Det forklarer en hel del hvis det er tilfældigt :-)

Skriv en kommentar