Kampen for et godt udgangspunkt

Oftere og oftere når jeg beder om materiale (logo, skrifttyper, billeder m.m.) får jeg blot en mail retur med et link til et eksisterende website og besked om at nappe det jeg skal bruge derfra. Det er særligt udpræget når der er tale om danske versioner af kampagner som også kører i udlandet.

Det er der en række problemer i:

  1. Man skal bruge en masse ekstra tid på at decompile det eksisterende site
  2. Fonte kan ikke nappes på den måde
  3. Billeder og anden grafik som ikke er vector-baseret er allerede skaleret og komprimeret
  4. Man har kun adgang til en begrænset del af materialet

Alt i alt er det en række ting som er med til at begrænse mulighederne for hvad man kan lave samt kvaliteten af slutproduktet, men det synes jeg kan være ufattelig svært at forklare kunden.

Støder i andre ind i det samme problem, og hvis ja, hvordan griber i det an?



Tags:
Del:These icons link to social bookmarking sites where readers can share and discover new web pages.
  • del.icio.us
  • digg

    Relaterede artikler:
  • No Related Posts

5 kommentarer

  1. Felix siger: (14. juni 2007 kl. 14:15 )

    uden at skulle virke uforsonlig, så er det vel et spørgsmål om at fakturere den ekstra tid du bruger på dit arbejde?

  2. Mads Buch Stage siger: (14. juni 2007 kl. 14:24 )

    Ja, det kan du have ret i, men på nogle opgaver giver man jo et fastpris tilbud på det samlede projekt, og så skaber det en dårlig stemning hvis man efterfølgende forlanger mere, særligt hvis kunden ikke kan forstå hvad problemet skulle være.

    Og, en ting er pengene, men det går jo ofte også udover kvaliteten på projektet. Det synes jeg personligt er frustrerende, der findes intet værre end uforløst potentiale, men det gør jo også at kunden måske ikke bliver helt tilfreds.

    Alt i alt er det bare en problemstilling jeg hader, da det bare burde være en selvfølge at man fik en kontaktperson hos dem der har lavet det oprindelige og fik det tilsendt derfra. Kunden kan jo heller ikke være interesseret i at to personer bruger tid på at fritskrabe det samme billede, hvilket jeg også har været ude for.

    Anyway, måske er denne post mest et lille rant fra min side.

  3. Felix siger: (14. juni 2007 kl. 14:38 )

    kan sagtens følge dig.
    men så skal man inkludere, at modparten leverer brugbart materiale, når man lover en fast pris.

    jeg tror, at det er et spørgsmål om at opdrage (hjælpe?) sine kunder til en god løsning fra starten af. på den måde føler de også en hvis kompetent behandling fra starten og er måske i forløbet mere villige til at hjælpe til et godt resultat.

    men selv om jeg prøver at bruge denne indgangsvinkel hver gang jeg får nye opgaver, så er det ikke altid at det ender sådan.
    :O)

    desværre er der ogsp kunder, der egentligt ikke har den store interesse i opgaven, især, hvis det bare er versioneringer af eksisterende materiale…

    held og lykke med dine kunder dog, håber du får løst problemet, så du kan koncentrere dig om alle de spændende dele af arbejdet istedet.

    mvh
    Felix

  4. JBOY siger: (14. juni 2007 kl. 15:22 )

    Planlægning af projektet efter hvornår de kan levere materialet, plejer at fungere glimrende. Kunden har som regel en deadline, så forklar dem tidshorisonten for produktionen og sæt nogle klare milepæle for hvornår ting skal være dig i hånde for at deadline kan opnås. Yderligere er det vigtig at have en start/slut fornemmelse for projektet. Det er som regel slutningen der hænger, og deadline som bliver skubbet, uden yderligere betaling for herved tabt fortjeneste. Dette kan man kontraktere sig ud af, og det er min opfattelse at de fleste bureauer gør.

    Er 100 på, at de fleste har brændt fingrende på dette område. Men heldigvis lærer man af sine fejl (uheld) :)

  5. Mads Buch Stage siger: (14. juni 2007 kl. 15:57 )

    Ja, kan godt være at man simpelthen bare tydeligt skal skrive at leveringsdatoen er x antal arbejdsdage fra modtagelse af brugbart materiale.

    Har (7-9-13) aldrig brændt fingrene på det i den forstand, men er blot blevet frustreret når man ved at der gemmer sig noget bedre materiale i gemmerne, som kan være forskellen på at kunne levere et godt resultat og et fremragende resultat inden for budgettet.

Skriv en kommentar