Hvad kan du blive i Forsvaret? Slået ihjel tilsyneladende!

ForsvaretFaldt lige over en bannerreklame for Forsvaret med titlen: “Hvad kan du blive i Forsvaret?”

Umiddelbart er det et ganske nydeligt udført banner med et godt budskab(du kan se det i fuld størrelse, dog uden animation, ved at klikke på billedet), men det fejler på et elementært punkt, farvevalget!

Alle farver har en indbygget signalværdi, følelser og værdier man instinktivt forbinder dem med, og den røde farve som er valgt til dette banner forbinder jeg som det første med én ting, nemlig blod!
Måske gør dem der har lavet banneret det samme, for det er rent faktisk delvist hvidt til at starte med, men fyldes så op af den røde farve med en animation der mest af alt minder om væske, hvilket er med til at forstærke koblingen til blod yderligere.

Det er ikke min mening at rakke ned på banneret, for det er bortset fra denne ene fejl ganske udmærket lavet, men det var bare et rigtig godt eksempel på at djævelen som altid er gemt i detaljen.

Hvordan man opfatter de forskellige farver afhænger naturligvis af den kontekst de bruges i, samt endnu mere vigtigt, hvilken kulturel baggrund man har.
Er du nysgerrig, så kan du på linket herunder få en indledende forklaring på hvordan de forskellige farver opfattes:
How Colors Impact Moods, Feelings, and Behaviors



Del:These icons link to social bookmarking sites where readers can share and discover new web pages.
  • del.icio.us
  • digg

9 kommentarer

  1. Lars siger: (3. april 2007 kl. 00:02 )

    Dvs. når du ser Dannebrog så tænker du på blod, besættelse og matroser der har fundet det forkerte tøj frem?

    Hilsen Lars

  2. Mads Buch Stage siger: (3. april 2007 kl. 09:25 )

    Hej Lars,

    Besættelse tror jeg faktisk godt jeg kan tænke på når jeg ser Dannebrog, men det er nok mere fordi det er et nationalt symbol fremfor den røde farve.

    Som jeg sluttede af med at skrive, så afhænger det jo af i hvilken kontekst en farve bruges i, samt hvilken kulturel baggrund man kommer fra.

    I det her tilfælde, hvor der bruges en så mørkerød farve, så massivt, i forbindelse med Forsvaret og hvor animationen når den kommer ind får den til at fremstå som en væske, så tænker jeg som det første på blod.

    Hvad du tænker på når du ser det banner, eller andre for den sags skyld, skal jeg jo ikke kunne sige med sikkerhed, men lur mig om der ikke er andre som laver samme association.

    I øvrigt er det værd at bemærke at koblingen mellem en farve som oftest er meget mere instinktiv end at man tænker: Nøj, det ligner blod!
    I stedet tillægger man ubevidst den pågældende reklame nogle emotionelle værdier og følelser, som så i sidste ende er med til at afgøre hvad man synes om produktet, firmaet m.m.

    Mads

  3. w3.smedegade.dk » Blog Archive » Velkommen i klubben! siger: (8. maj 2007 kl. 21:09 )

    […] Jeg ved godt man ikke må lave sjov, med andres ulykke. Men, man kan tilsyneladende ikke få alt. […]

  4. Emil Sandvad siger: (29. juni 2007 kl. 10:10 )

    hej ville høre om hvordan jeg kan se jobkarriare i millitæret

    og eventuelt få råd om hvordan jeg bliver jægerpilot i millitæret

    Håber i kan hjælpe mig

    Mvh Emil Sandvad

  5. Mads Buch Stage siger: (29. juni 2007 kl. 10:59 )

    Hej Emil,

    Jeg har intet med kampagnen at gøre, eller Forsvaret generelt, så jeg kan ikke svare på dit spørgsmål.

    Prøv i stedet at tage et kig her:
    http://www.forsvaret.dk/

    /Mads

  6. Juncker siger: (24. august 2007 kl. 14:29 )

    @ Lars: Når jeg ser Dannebrog, ser jeg først det hvide kors, og derefter den røde farve - efter min mening har Mads helt ret. Jeg associerer også forsvar og den røde farve med blod.

    Lad mig tage et andet eksempel, hvad ville mene om en hjælpeporganisation der hed Sorte Kors?
    Eller kan du forestille AP Møllers logo være gult uden om den 7 takkede hvide stjerne? (en tak for hver arbejdsdag) Ville det ikke være rimelig useriøst?
    Blå udtrykker seriøsitet, stabilitet, tryghed, og måske havet i APs tilfælde.

    Der er skrevet mange bøger om emnet (altså ikke AP, vel:-) - og farvepsykologi er en vigtig faktor i markedsføring.

    God fredag!


    J

  7. Peter siger: (19. april 2008 kl. 20:42 )

    Den må du længere ud på landet med.
    Jeg tror slet ikke at den røde farve har noget med blod at gøre. Hvis dem der har lavet banneret overhoved har tænkt over de farver der er blevet brugt, så tror jeg mere på at de har valgt farverne rød og hvid fordi det er de farver der er i Dannebrog.
    Men det er bare min mening.

  8. Mads Buch Stage siger: (21. april 2008 kl. 14:26 )

    Farverne er helt sikkert valgt fordi at rødt og hvidt indgår i Dannebrog, men årsagen til hvorfor de er valgt, har jo intet at gøre med hvordan de kan blive opfattet af andre.

    Og hvis du viser mig noget som er rødt og flydende i et banner der handler om militæret, så tænker jeg blod.

  9. Jonas Svane siger: (9. december 2008 kl. 14:56 )

    Du har ret i at det er modtageren som afgøre hvad man synes den røde farve symbolisere, eller skal hentyde til, dog synes jeg det er forkert, når du skriver i overskriften “Slået ihjel tilsyndeladende!”. Ja det er en farlig profession, men….hvor mange danske soldater er det nu lige der er bleven slået ihjel? Og sammenlign det med antallet af dræbte i traffiken, så er det utroligt få der midster livet i det danske forsvar.

Skriv en kommentar