Flash on the Beach 2007 - Nyt fra Adobe

På førstedagen af konference løftede Adobe en række detaljer for nye features i Flash Player 10.
Nogle af tingene er blevet nævnt tidligere, men der er også et par helt nye ting, eller ting som jeg i hvert fald ikke havde hørt om.

Adobe Flash Player 10 - Sneak peek 2Ny tekst motor
Alle i Flash Player 9 kom der en masse fede nye tekstfunktioner, men trenden fortsætter i version 10.

Blandt bliver det muligt at positionere billeder inline i tekst samt at have tekst der dynamisk og automatisk kan dele sig over flere kolonner.

Derudover er tekstrenderingen blevet opdateret så den skulle være endnu mere præcis og konsistent, herunder at linieskift bliver nemmere at forudsige.

Adobe Flash Player 10 - Sneak peek 1Bones og automatiske keyframes
Mulighederne for at lave animation opdateres også gevaldigt!

Det bliver muligt at knytte objekter sammen og animerer dem samlet, altså ikke som en firkantet klump, men som objekter der indbyrdes påvirker hinanden - det vil helt sikkert gøre det nemmere at lave naturlige, avancerede animationer.

For at gøre det nemmere for nybegynderne (og hvem ved, måske også for de garvede), så bliver det også muligt at animere uden keyframes. Ja, du hørte rigtigt, en af grundstene i Flash ændres væsentligt.

Er svært at forklare præcis hvordan det virker udfra den hurtige demonstration, men basalt set, så har man nu en stor keyframe og kan så rykke objektet rundt hvor som helst på tidslinien, hvorefter Flash så selv automatisk beregner hvordan animationen skal hænge sammen. Bliver spændende at se hvor godt det kommer til at fungere.

Adobe Flash Player 10 - Sneak peek 3Profiling
Egentlig er det her vel ikke en Flash Player nyhed, men i hvert fald så er der også et værktøj på vej til at profile sine applikationer.

Nu behøver man ikke længere gætte sig til hvilke dele af applikationen som trænger til optimering, eller foretage en masse individuelle målinger selv, den nye Flex Builder 3 kan automatisk fortælle dig præcis hvor skoen trykker.

Så, alt i alt en masse spændende nyheder, og også en række nyheder som virkelig øger forspringet mellem Flash og Silverlight - særligt tekstmotoren i Flash er lysår forud for Silverlight.



Del:These icons link to social bookmarking sites where readers can share and discover new web pages.
  • del.icio.us
  • digg

Skriv en kommentar