Flash Media Server 3 er på gaden!

FMS3 byder udover nye features også på en tiltrængt opdatering af licensmodellen, men først til teknikken.

Nye features
De vigtigste nye features er efter min mening:
- Dobbelt så høj performance (ifølge Adobe)
- Streaming af H.264 video og HE-AAC lyd.
- Streaming til Flash Lite 3

Med den højere kvalitet og den højere ydeevne så er Flash Media Server nu i endnu højere grad et alternativ til Windows Media Server, som ellers længe har haft en række fordele, særligt i forhold til store installationer.

Læs mere om begge versioner her:
Adobe Flash Media Server Products
Ny licensmodel
FMS2 licensmodellen har altid været lidt mærkelig, og først og fremmest særdeles dyr.
Alt efter hvor meget man betalte, så var der begrænsning både på båndbredde og antallet af samtidige brugere.
De begrænsninger findes ikke længere.

Til gengæld er der nu kommet to versioner af serveren: Flash Media Streaming Server og Flash Media Interactive Server.

Flash Media Streaming Serveren er den “lille” version, som kun kan streame video og lyd, til gengæld er prisen også fornuftig, nemlig $999.

Flash Media Interactive Server kan naturligvis også streame video og lyd, men derudover har den alle de avancerede datafunktion som AMF, Remoted Shared objects og hvad man nu ellers skal bruge for at lave multiuserspil, chat og så videre.
Prisen er højere, men stadig fornuftig, nemlig $4.500.

Eneste begrænsning på serverne er at Flash Media Streaming Server understøtter op til 4 cpu kerner, mens at Flash Media Interactive Server understøtter op til 8 cpu kerner, og derudover også kan bruges i et Origin/Edge setup.

Alt i alt må man sige at der er tale om en stor nyhed, særligt hvis man ser på den med Silverlight-brillerne.
Højkvalitetsvideo og en stærk streaming platform har nemlig været det eneste område hvor Silverlight rent faktisk har været Flash overlegent fra start, but no more.



Del:These icons link to social bookmarking sites where readers can share and discover new web pages.
  • del.icio.us
  • digg

4 kommentarer

  1. Potter siger: (6. marts 2008 kl. 14:35 )

    Kender du et sted der hoster videofiler med de muligheder? Vi er en flok der leder med lys og lygte, efter et godt sted at hoste Flash video.

  2. Mads Buch Stage siger: (6. marts 2008 kl. 15:01 )

    Jeg har ikke lige styr på hvilke muligheder der er i Danmark, men en god liste over udenlandske udbydere kan findes her:
    http://flashcomguru.com/articles/hosts.cfm

  3. Potter siger: (6. marts 2008 kl. 15:10 )

    Tak for linket.

  4. Mads Buch Stage siger: (6. marts 2008 kl. 15:51 )

    Velbekomme :-)

Skriv en kommentar