Arkiv for august 2007

Skalering af billeder version 2.0 - Simpelthen fantastisk!

fredag, 31. august 2007

Så forleden en fantastisk video på Youtube af en helt ny måde at skalere billeder på, som ikke bare gør hele billedet større eller mindre, men som er i stand til at prioritere de vigtige dele af billedet.

Det er svært at forklare i ord, men nemt i billeder, så se selv videoen herunder:

Nu er der så ovenikøbet en gut som har taget denne algoritme og lavet et eksempel i Flash hvor man selv kan lege med det, og jeg må sige, at det fuldt ud lever op til videoen, og for mig at se er der tale om et vanvittigt stort skridt fremad for internettet, da det nu snart bliver muligt med rigtigt, dynamisk layout.

Se demoen her:
http://swieskowski.net/carve/

Det sidste store skridt der mangler er et script der dynamisk og uden en menneskelig hånd, kan dele ord de rigtige steder hver gang, men mon ikke det også snart kommer?

Er din nabo pædofil? - Når Web 2.0 går for langt

mandag, 27. august 2007

Grundprincippet i Web 2.0 er at blande åbne data med åbne applikationer, og omvendt, og ofte giver denne kombination af data nye og enormt brugbare resultater.

Se eksempelvis døgnrapporten som viser den seneste døgnrapport fra Købenshavns Politi, men præsenteret på et kort, så man meget tydeligt visuelt kan se hvor tingene brænder på.

Eller hvad med US Presidential Speeches Tag Cloud, hvor amerikanske præsidenters taler er blevet kørt igennem et tagfilter og lagt på en tidslinie, og vupti, så kan man se talerne de seneste år er domineret af Irak og terrorisme, mens de tilbage i tid blandt andet har handlet meget om økonomi.

Vision 20/20Men, det kan også tages for langt, og det synes jeg at sitet Vision 20/20 er et eksempel på. Her har man taget offentliggjorte lister med navne og adresser på sexforbrydere, placeret dem på et kort, og dermed gjort det muligt at få en liste med alle de sexforbrydere som eksempelvis bor inden for en radius af 10 km af en selv.

Det er slemt nok at man i USA havner på en offentlig liste hvor ens navn og adresse offentliggøres, men at disse data så yderligere viderebearbejdes, det giver mig gåsehud.

Ja, sexforbrydelser er nogle af de værste forbrydelser man kan begå.
Ja, selvom en sexforbryder har udstået sin fængselsdom så er der en chance for at han/hun dummer sig igen.

Men, hvis man offentliggør disse data, så forsvinder hele pointen med retssystemet, nemlig at man får en straf, afsoner den, og derefter får en ny chance.

Og, hvor går grænsen og hvad bliver det næste?
Mord, butikstyveri, fartbøder, om man har afleveret sit barn for sent i daginstitution, om man har blå øjne?

Perspektiverne er skræmmende, og lad os håbe at det gode som der kan komme ud af synliggørelsen af dataene er, at man finder ud af hvor problematisk det er at gøre dem offentlige i det hele taget.

Fundet via TechCrunch.

Videoplayer til IDG - PCWorld og Computerworld

fredag, 17. august 2007

IDG - PlayDet er altid dejligt at slutte ugen med en optur og opture består i min bog i høj grad af at få søsat projekter, så derfor er det dejligt at se at den videoplayer vi har lavet til IDG netop er blevet taget i brug på PCWorld.

Af features i playeren kan nævnes:

  • Fuldt skalerbar: Størrelsen på videoplayeren kan sættes 100% som man har lyst til, hvorefter den selv tilpasser videoen og kontrolknapperne.
  • Fullscreen: Ægte fullscreen.
  • Husker indstillinger: Hvis man har skruet op eller ned for lyden, så husker den det næste gang man skal se en video.
  • Indbygget statistik: Videoplayeren er koblet op på en statistik-server, så der er nem adgang til at se hvor mange videoer der startes, der er blevet set 10 sekunder af m.m.
  • XML backend: Alt indholdet i playeren defineres med xml, inklusiv indstillinger for om videoen skal starte automatisk, hvilke teasers der skal vises efter den m.m.
  • Hop til kapitel: Mulighed for at definere overskrifter med tidskoder, som vises en ekstra menu i playeren hvor brugeren nemt kan hoppe hen til et bestemt afsnit.

Prøv den
Du kan prøve videoplayeren på PCWorld nu:
Video: Sådan genopliver du harddisken

Eller du kan se et par eksempler på lidt længere nede.

PCWorld skin
IDG - PCWorld

Computerworld skin
Bemærk den ekstra Hop-til menu.
IDG - Computerworld

Det var alt for mig i denne omgang, håber også du får dig en optur i dag at starte weekenden på!

Banneroptimering del 3: De usynlige ting

onsdag, 15. august 2007

Det sidste afsnit i serien om banneroptimering handler om de usynlige ting, de skridt som kunden ikke ser, men som alligevel kan være særdeles vigtige for at banneret fungerer optimalt og ikke giver problemer andre steder.

Load kun eksterne filer én gang
En ting som man ser mere og mere, er at bannere dynamisk loader ekstra filer, det være sig billeder, film, xml eller andet.
Det er der intet galt i, men det er til fordel for alle hvis man kun loader det samme billede én gang.

Eksempelvis er jeg stødt på en del bannere som looper, og hvor de for hvert eneste loop forsøger at loade det samme materiale igen og igen. Ja, det loadede caches lokalt, så på den måde giver det som oftest ikke anledning til problemer med øget forbrug af båndbredde, men der hvor det giver problemer er på den side som banneret vises på.

Når man loader eksterne ting i Flash vises det nemlig også i bunden af browseren, ligesom den viser de almindelige requests som browseren selv laver, og det betyder at det ser ud som om at siden aldrig loader færdig.
Udover at det giver en dårlig brugeroplevelse, så har jeg rent faktisk også set en side eller to, hvor det decideret skabte fejl.

Derfor er det god stil at lave et tjek i koden på om man allerede har loadet en bestemt fil.

Pas på cpu-forbruget
En anden klassiker som kunden aldrig vil lægge mærke til, men som alligevel kan give problemet, er cpu-forbruget.
Med den øgede brug af scripting og de mange indbyggede effekter i Flash som blur, glow, drop shadow m.m. er det efterhånden rigtig nemt, selv i et lille banner, at komme til at bruge alt for meget cpu-kraft.

Når du tester på om et banner bruger for meget cpu, så husk at tænk over i hvilken sammenhæng de skal bruges.

Hvis det vises med wmode=transparent, så bruger det ofte mere cpu end wmode=window, da der skal beregnes transparens i forhold til browseren.

Husk i øvrigt at der næsten altid er flere bannere på samme side, så hvis et banner sluger 40%, et andet 40% og et tredje 40%, så ja, du ser hvad jeg mener.

Flash har en indbygget funktion at sørge for at den aldrig bruger mere end 50% cpu, netop for at den ikke helt skal kunne låse computeren, men den funktion virker ikke hvis cpu-forbruget er spredt udover flere bannere.

Slut
Det var slut på serien om banneroptimering, den blev lidt mere usammenhængende end jeg egentlig havde satset på, men jeg håber at de enkelte tips alligevel kan bruges.

Har du selv nogle flere tips, så lav endelig en kommentar eller send en mail, kommer der nok, så laver jeg et ekstra opsamlingsindlæg.

FMS plugin til Eclipse/Flex Builder

onsdag, 8. august 2007

Hvis du arbejder med FMS (Flash Media Server), så er det værd at tage et kigge på dette nye og gratis plugin som tilføjer auto-completion m.m. direkte i Eclipse:
FMS plugin for Eclipse

Fundet via FlashComGuru.com