Spry - Ajax the Adobe way
Nu tænker du sikkert….hey, er det her ikke en Flash-blog, hvad pokker bilder du dig egentlig ind at lave et indlæg om Ajax?
Nettet er et stort sted, og for at kunne argumentere sagligt for hvornår man gerne vil bruge Flash, så er det vigtigt at vide hvad der ellers er derude….og Spry er i særdeleshed derude.
Har du aldrig hørt om Spry?
Frygt ikke, Spry er blot endnu et relativt intetsigende produktnavn, som i dette tilfælde repræsenterer Adobes forsøg på at lave et godt Ajax framework, og det ser ud til at være lykkedes.
Denne Breeze præsentation om Spry giver et rigtigt godt overblik over hvad det drejer sig om, hvor svært, eller rettere hvor nemt det er at bruge.
Noterne til præsentationen samt download af source kode er her: Spry Presentation Recording/Zip
Jeg må tilstå at, hvor Ajax måske hidtil har været et lidt svævende og svært tilgængeligt begreb for mig rent teknisk, så bringer Spry det helt ned på jorden i et niveau hvor det er tilgængeligt for stort set alle. Jeg har derfor besluttet mig for at teste det i et lille hobbyprojekt hvor jeg ellers havde regnet med at bruge Flash (skal nok poste et link når tid er), så må tiden vise om det nu også er så nemt.
Spry er stadigvæk i beta, og derfor findes det på Adobe Labs:
Spry framework for Ajax


