Danske netmedier dårligt forberedt på ny patch til Internet Explorer

Active Content - teaser
Gad vide om der er nogen rundt omkring på de danske netmedier der går og klør sig lidt i nakken over hvorfor clickraten på alle deres bannere pludselig er faldet markant?
Hvis ikke de klør sig i nakken, så er det faktisk endnu værre, for så har de ikke engang opdaget at deres reklamer, mere specifikt deres Flash reklamer, har problemer med den nye patch til Internet Explorer!

En kort gennemgang af forskellige netmedier her til aften (2. maj kl. 21) viser at en meget stor procentdel har problemer med den nye patch til Internet Explorer, den såkaldte Eolas patch.
Patchen er Microsofts forsøg på at efterleve en henstilling fra de amerikanske patentmyndigheder, og bevirker at alt Active Content ikke er aktivt fra start af.

Active Content er alt indhold der er indsat på siderne som ActiveX objekter, herunder Flash filer, Media Player m.fl.
At de ikke er aktive fra start af, betyder rent konkret at der ved mouseover blot kommer en lille grå kasse omkring objektet og en boks med teksten “Klik for at aktivere og bruge dette objekt”.

Det vil sige, at en bruger rent faktisk er nød til at klikke ikke en, men to gange på en Flash reklame for at komme til annoncørens website. Meget uhensigtsmæssigt set fra annoncørernes side der kan forvente færre besøgende, og irriterende for brugerne der ikke helt kan forstå hvad det er der sker.

Microsoft annoncerede patchen helt tilbage i efteråret, og der har i mange måneder været forskellige workarounds fremme som kan løse problemet, et af dem kan du læse om her:
Den nye IE patch - er det enden for Flash?

At problemet er så velkendt og veldokumenteret gør, at det egentlig er lidt skræmmende at så mange danske netmedier ikke har opdateret deres websites eller reklamesystemer til at imødegå den nye patch. Patchen er blevet rullet stille og roligt ud i Danmark de sidste par uger og selv fik jeg den på hjemm pc’en for 14 dage siden.

Her kommer lige et par screendumps for en række af de store websites som her til aften stadig havde problemer med det, klik for at se en større version:

BT:
BT  - Active Content problemer

Berlingske Tidende:
Berlingske Tidende - Active Content problemer

Ekstra Bladet:
Ekstra Bladet - Active Content problemer

TV2:
TV2 - Active Content problemer

Det skal siges at det i enkelte tilfælde godt kan være, at problemet ligger hos en såkaldt tredjeparts udbyder og ikke på selve websitet, men det gør det om muligt endnu mere problematisk, da disse firmaers eneste forretningsområde som oftest er at vise reklamer.

Update 2. maj 2006 21.45
Jeg kunne rent faktisk godt fjerne ordet “danske” fra overskriften, for har lige været forbi CNN og AOL, og selv på så store udenlandske sites var problemet også at finde.

Update 4. maj 2006 11.15
Jeg er blevet gjort opmærksom på at vi har Flash elementer på Jubii der lider af samme problem, og det er helt korrekt, det har vi :-)
Forretningskritiske ting, som eksempelvis vores reklamesystem, er blevet opdateret, men mindre kritiske elementer rundt omkring på Jubii er ikke. Dem opdaterer vi hen af vejen.



Del:These icons link to social bookmarking sites where readers can share and discover new web pages.
  • del.icio.us
  • digg

2 kommentarer

  1. Asger siger: (4. maj 2006 kl. 22:11 )

    Hej Mads. Så er der endda lavet en videotutorial om hvordan man undgår problemet - dog før navneskiftet ser det ud til, da han refererer til FlashObject og ikke SWFObject - Hent den her: http://www.cartoonsmart.com/change_code.html.

  2. mbs siger: (5. maj 2006 kl. 09:33 )

    Hej Asger, Tak for tippet :-)
    Må tilstå at jeg blev lidt forvirret, fordi der står at videoturorialen handler om at vise Flash korrekt i Internet Explorer 6, men det billede der er ved tutorialen viser en embedded Media Player…men, den er ganske rigtigt om Flash.

Skriv en kommentar